Viser opslag med etiketten NHV5. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten NHV5. Vis alle opslag

tirsdag, juni 12, 2007

Sikke et skønt vejr....

Og mindstemand var med sin far på tur idag....han har selv taget dette og det flg. foto.... - og ikke om han er super til at tage fotos af matriklen her.... men igen er det der med "disede" vinduer et problem vi desværre ikke kan løse....
I weekenden var jeg til Strik-In i Ry - og mens det foregik, blev her slået til hø....og mens det varme vejr har stået på, så er græsset blevet vendt og luftet efter alle kunstens regler, og i eftermiddag blev det wrappet i mini-baller - ialt 110 stk (prisen taler vi ikke om!) så her skulle være foder nok til vinteren... Daniel er chauffør i farfars rendegraver
Pigerne - ja de havde til opgave at sørge for at ballerne lå i grupper
Det de gør herover er forbudt.......tænk hvis der går hul på pakken, så går der luft i ballen, og så rådner høet....og er ubrugeligt...
Godt der ikke er lyd på det sidste - de hvinede og skreg for sjov....
Jeg har kun fået strikket 4 riller på min pyramide - men det bliver til mere de næste dage...jeg tror nok at jeg må indrømme at jeg ikke får skrevet hver dag her i sommerperioden - men jeg vil opdatere mindst een gang ugl...hvis jeg husker det....
JO, forresten - jeg fik en dejlig pakke i lørdags - fra min NHV5 - min fjerde pakke - den var super - 4 ngl helårsgarn og 4 ngl spændende plys/pels-garn - som jeg sagtens kan få noget spændende ud af....min pakke kom fra Sverige fra Soili i Solna....