Viser opslag med etiketten No 26. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten No 26. Vis alle opslag

lørdag, juli 13, 2013

Jeg er bare SÅ glad for den.....

- min nye cardigan - den har været længe undervejs - ja hele 3½mdr - men den har været hele arbejdet og den lange tid værd.

Faktaboksen siger flg.:
Model: No. 26 af Annette Danielsen fra bogen ”Ni fra 2012” No. 21, no.22, no.23…..
Str.: M/L 
Garn: Knoll Supersoft, farve Red Clover, købt i supertilbud hos Garnudsalg i foråret. Forbrug:   632g før vask (– og 616g efter vask) – garnet indholdt spindeolie, strikket med to tråde.  - og billederne yder slet ikke garnets farve retfærdighed på nogen måde...
Pindestr.: 5,00mm Knit Pro
Ændringer: Første ændring bestod i at jeg lavede strikkeprøve… hvor jeg fandt ud af at strikkefastheden blev fin ved at jeg valgte pindestr nr. 5,00mm – og ved at regne lidt frem og tilbage, så blev str. M/L valgt – for det passede til mine mål.
Anden ændring blev også væsentlig idet jeg først strikke et ærme – og det blev meget langt, så jeg vurderede at det ikke skulle være efter det angivne i opskriften. Jeg valgte at korte ærmet med 5 cm. ja, jeg kunne måske godt have valgt at korte yderligere 3-4cm. Ændringen betød at jeg var nødt til at ændre i udtagningerne på ærmet. Intervallet mellem udtagningerne blev ændret.
Ellers har jeg ikke ændret noget.
Bemærkninger: Jeg startede med det første ærme og fandt ud af at mønstret krævede væsentlig koncentration. Ved at følge opskriften slavisk var det en super oplevelse at strikke cardiganen. Det kan dog være en stor fordel at have forstørret diagrammet, da det er ret småt. Ellers er det let af følge diagrammet
Andet: Knapper!
Det er altid det springende punkt ved mit strikketøj. Jeg er ikke begejstret for knapper i strik – men i ferien var jeg en tur i Løkken og ved mit besøg hos Holst Garn – anbefalede Helle at jeg kørte en tur forbi hos Birthe Sahl (knappe-keramiker) – og Birthe var suveræn til at hjælpe med valget – og knapperne er SÅ flotte…
Hot or Not: HOT HOT HOT… jeg er vild med den…
Det er det største og smukkeste arbejde jeg har lavet i mange år…
- og den vil blive brugt til den ikke kan mere...
 

tirsdag, juli 02, 2013

Strikketid


Jeg er endelig igang igen - jeg har haft pause fra mønsterstrikningen i knap 2,5 uger.
Men er nu igang og er godt på vej til at afslutte forstykket. Så mangels kun det andet ærme...



torsdag, juni 06, 2013

Fremgang.....

Højre forstykke er på de sidste omgange... Og den er løselig prøvet og det ser ud til at den bliver perfekt til mig......
Jeg håber jeg kan få den færdig i løbet af de næste par uger inden sommerferien  - det vil være en stor fornøjelse - især at få den med på ferie....
Nå jeg må hellere få de sidste omgange strikket......