Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag

lørdag, juni 30, 2018

Plumetis - et sjal

Igen er der lige smuttet to måneder. 
Men her er der på ingen måde nogen der har lagt på den lade side....
Maj og juni har haft gang i den. Vi har skullet have mange ender til at hænge sammen. Ældste fik solgt hus og med kort varsel så de er flyttet her til os. Det betød så lige at der skulle rydde op og ryddes ud...hold da helt kaje hvor samler man da meget til huse...så der er givet nogle kasser til genbrug og en nabo fik også lidt, der kunne bruges et andet sted... Så nu har vi begge børnebørn lige ved siden af. Det er en sand fornøjelse.
Sønnen i Sønderborg flyttede også med kort varsel til en bedre lejlighed så der var vi også for at hjælpe ad flere gange. Hurra for sammenhængende fridage.
Vi har også rendt til koncerter... med hhv Poul Krebs som var rigtig god, Kris Kristoffersen som vi blev enige om skulle være holdt og endelig her forleden Runrig, som var så suveræne. Den bedste koncert længe...
Strik og hækling. Hækling, da jeg kom til at åbne munden og ud strøg nogle ord i retning af "...at det har jeg før lavet...." så der blev hæklet en fin stak studenterhuer, som modtageren var meget tak emmelig for...
Lidt er det blevet til - opstartet på en cardigan til migselv, som har været på stand by da jeg kom i tanke om at jeg da vist lige måtte strikke et sjal til en kollega der fyldte 50... og man når ikke altid alt til tiden, så hun får sjalet mandag...
Model: Plumetis af Melody Hoffmann - købt på Ravelry 
Garn: merino 155g og Opal mit silbereffekt 50g - begge dele fra lager samt lidt supersoft i matchende grøn til kvaste.
Pinde: rundpind nr 4mm
Forbrug - ialt 205g samt max 10g til kvaste
Bemærkninger: enkel opskrift - kun i retstrik med hulmønster. Jeg havde dog lidt kvaler med et par forkortelser, men de blev løst.
Hot Or Not: det vil vise sig, da sjalet er en gave.
- og så er det tilbage til den lilla cardigan, som trænger til lidt opmærksomhed...

fredag, januar 29, 2016

Anden udgave af et sjal

I sidste indlæg skrev jeg om "In A Twinkling" sjalet som skulle bruges som gave. 
Ja der havde desværre sneget sig en fejl ind, hvilket jeg ikke var helt tilfreds med. 
Det affødte at jeg bestemte med migselv at jeg ville strikke endnu et, der dog havde en rapport mere i hver side, så det blev lidt større. 
Med de ekstra masker (16 i hver side) så blev sjalets færdige mål ca 175 x 76cm. 
Garnforbruget blev øget noget - til 238g - og stadig Angora Cable fra Garnudsalg.
Og strikket på under 8 dage....
Sjalet er nu lagt pænt sammen - og med vaskeanvisning - ned i denne æske, som nu er indpakket og klar til sølvbruden imorgen.

UPDATE:
Sjalet blev velmodtaget, så det var dejligt.

mandag, marts 23, 2015

Til en tur med hunden....

Har jeg strikket dette sæt til en fødselar.....
Håndledsvarmere og et pandebånd med vendbare snoninger....
Snoningerne er så lette at lave og ved en lille detalje, ja, så er arbejdet ens på begge sider... Det er hvad der kommer ud af at deltage i en strikkecafé.....

- og hvordan gjorde jeg så:
Opskriften er min egen, men du låner bare...
Garn: Vital Superwash, købt i Perlestrik, Hjørring.
Pinde: strømpepinde nr 4

Håndledsvarmere:
Slå 48m op på strømpepinde nr 4 og strik snoninger som følger: 
1.-7.pind: 2ret, 2 vr.   
8.pind: *2 ret, 2 vr, sæt de næste 4m på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, 2 vr. Strik derefter de næste masker fra hjælpepinden 2 r, 2 vr.* gentag fra * til * omgangen rundt.
De 8 pinde gentages til arb har passende længde - her er er strikket 56 pinde.
Forbrug pr håndledsvarmer: ca 26g
Pandebånd. Strikkes på to pinde.
Slå 28 m op på pind 4.   
1pind: Strik 1 r løs af, 2 ret, 2 vr - gentag pinden ud og slut med 3 ret. 
2pind: 3 vr løs af med tråden foran arb, strik derefter som m viser, slut med 2 vr løs af foran, 1 vr.
Dette giver en fin kant på arbejdet.
Gentag disse 1-7 pinde.
8pind: 1 ret løs af, *2 ret, 2 vr, sæt de næste 4m på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, 2 vr. Strik derefter de næste masker fra hjælpepinden 2 r, 2 vr.* gentag dette ialt to gange, slut med tre ret.
Disse otte pinde danner mønstret. 
Strik til arb måler ca 54cm.
Aflukning: enten kan du lukke af og sy pandebåndet sammen med maskesting og få en fin sammensyning.eller du kan gøre som jeg; at samle masker op med hjælpepinden i opslagningskanten. Dette for at strikke m fra hjælpepinden sammen med m fra pinden, således at jeg lukkede af ved at strikke to m sammen fra hver sin pind.Dette giver en fin kant på vrangsiden. Men vælg hvad du synes passer dig bedst.
Forbrug til pandebånd: ca 48g

Hot Or Not: et flot sæt, som gives til en fødselar, der har sættet som et ønske...
Nå jeg må hellere blive færdig... Få pakket fint ind i cellofan. Gaven skal afleveres lige om lidt...

torsdag, oktober 30, 2014

Lige fra lagret....

kom denne tehætte...
Svigersønnen er overgået til at blive tedrikker, dog må en enkelt kop kaffe gerne klemmes ned ellers er han på te...
Han har beklaget sig en smule, datteren dog noget mere, så der er nu afleveret en fin lille tehætte til parrets tepotte...
Faktaboksen siger:
Model: efter eget design men inspireret af et billede fra nettet..
Garn: en rest Plötulopi (pladegarn) 114g - og der var 50cm garn tilbage, da der var lukket af...
Pinde: 5mm
Opskr: strikket med tre tråde. 
Slog 34m op og strikkede patent 30 omg. og lukkede af. Strikkede endnu et stykke. Syet sammen i den ene side, den anden side er der en åbning på 2/3 til tepottens hank. Silkebånd trukket gennem i toppen 2cm nedenfor kanten. Trukket godt sammen og sluttet af med en sløjfe.
Hot Or Not: hot lille sag...der nok skal blive brugt. Er den for kedelig at se på, så er det jo let at pynte med lidt hæklede blomster mm