tirsdag, september 11, 2007

Endelig strik

jeg har fået godt gang i shibori-tørklædet - den bliver næsten 20-30cm længere hver dag, den ligger fast i min taske så hvis jeg er ude af huset og får en ledig stund, så knitrer pindene....i eftermiddag er der håndboldtræning for yngstemand.....såe.... Garnet jeg bruger er fra Geilsk og er virkeligt drøjt, jeg regner med at bruge 2½ngl...så vil det have en længde, hvor resultatet af filtningen vil gøre tørklædet i en passende længde. Jeg har så set enkelte steder at der strikkes en kant på at tyndere garn - og her har jeg noget Kid Mohair med guldtråd i, det må da blive fint!
PyramidenII er lidt i stampe - jeg blev færdig med ryggen forleden, og skal nu have slået masker op til forstykket... jeg har øget maskeantallet i hver side, således at længden bliver 20 m længere.. - jeg er ikke til de alt for korte modeller...
- og så er der alt det andet i kurven...men det holder lige pause...
I søndags skete der en tragisk ulykke for en familie i vort lokalområde - og fra vor søns parallelklasse - en far og søn kørte søndag morgen tidligt efter rundstykker - en bilist kører ud foran dem og de forulykker på motorcyklen, sønnen dræbt, faren ligger i Odense på OU-traumecentret og har det vist ikke for godt. Vi vidste ikke noget før igår, og vores søn på 11 var noget trist og ville ikke tale om det, han var meget ked af det. Det var svært for ham. Jeg kunne heldigvis komme tidl. hjem, så drengene ikke skulle være alene lige når de kom fra skole. Var også til forældremøde igår, hvor lærerne fortalte at det havde været - både i deres og elevernes øjne - den værste skoledag nogensinde... ja, vi andre har bestemt heller ikke haft det godt. Der er heldigvis mange der støtter op om moderen og den anden søn, men de vil jo have brug for støtte meget længe. Uvisheden om ægtemanden fremtid er foruroligende...Det er meningsløst.

2 kommentarer:

Tina Olsen sagde ...

Uhaa sikke en "historie"..man bliver da hel klam bare ved tanken om den stakkels familie;-))
Og det er klart det røre alle der kende dem som jer - men der er ikke andet at gøre end at snakke og snakke om det, det hjælper altså tit...
knus skal i ha herfra;-)

Jane sagde ...

Forfærdeligt meningsløst. Det er så uendelig trist at en familie skal ødelægges på den måde. Jeg forstår godt at din søn er trist når han kender drengen og familien. Jeg blir osse trist af det selv om jeg ikke kender dem, men kan man andet?