søndag, juli 06, 2008

Lidt mindre lummert idag...

og heldigt for det ellers smeltede vi jo væk.... Det har truet med regn - som det nu kan true lige pt. - de 10 dråber pr m2 der er kommet kan jo ikke kaldes regn! Jeg var en tur i kornmarken - tænk, det er end ikke knæhøjt alle steder og det står meget dårligt. Hvis der ikke kommer noget vand, så bliver høsten her ren tilsæt! Men det er det i forvejen iflg. svigerfar...! Vi har jord til vores ejendom, men har aldrig været interesseret i at arbejde med det som hobbylandbrug(vi er begge fra landbrugsfamilier og ved at det tager simpelthen for megen tid og koster mere end indtjening, så det lader vi by-boerne om(hm)) -så vi har gennem alle årene haft jorden bortforpagtet - og nu til svigerfar(84år), som forresten har bortforpagtet sin egen jord, så han dyrker vores... - ja han kan ikke slippe det!
Jeg strikker idag - og det endda grundigt - frem og tilbage med garnet, det er næsten helt tyndslidt af den trævlen op... men nu tror jeg det passer. Jeg var lige kommet så godt i gang med FLS'en at jeg fik strikket 4 pinde mønster før jeg kom i tanke om, at jeg da jo forresten havde planer om at lave ærmerne i ren retstrik, så om igen..... så yderligere 2 pinde ret, anden gang havde jeg talt forkert....og manglede 1 maske... så tilbage og nu har jeg fået standeret det, så det passer... ærmemaskerne er på snor og mønstret suser derudaf...
Jeps! rigtig antaget - jeg strikker mere idag end jeg har gjort i flere dage(uger) ... men jeg gør mange øvelser undervejs og har det helt fint i armen... men jeg holder så mange pauser indimellem.... så bliver der igen luftet vasketøj - kurven fylder sig selv op hele tiden, bare man vender ryggen til i 2 min, så er den fuld...
Børnene har været i elevator-humør idag... spillet matador - igen - så har de været sure, og ikke kunnet tåle at tabe penge, så har de været glade og danset rundt, for der var vundet på et par hoteller.... nu er de heldigvis færdige efter knap 2½ times spil (og det er forbudt at snyde, og det ved de!) - og nu spiller de bold udenfor.... Men det antages også at lidt uregelmæssigheder i sengetiden spiller ind...såe....
Strikkefestivallen i sept. er booked, både arbejdsmæssigt (jeg har friweekend) og betalingen er "undervejs på cykel" til Silkeborg... ih hvor jeg glæder mig...
Lidt billeder fra eftermiddagen...
Malene var lige ude at træne lidt spring på banen...
og drengene spillede fodbold imens...
Følle-Bølle er 13 måneder nu og har en pæn højde, men er her utilfreds med at moderen er på ridetur....
Senere legede børnene politi og røvere med vores gamle VW... der er dog restriktioner når de kører i den gamle VW - crosser enten foran- eller bagved aldrig på siden af bilen samt sele på!
Ja, de kan køre de piger - endda med hestetraileren på, og bakke traileren ind i maskinhuset... hvilket de har kunnet de sidste 3-4 år....ha ha, jeg kan ikke engang bakke med en flad Variant af mindste str!!!

Ingen kommentarer: