når jeg skal holde pause med at strikke - der er nu ikke gået mange dage siden jeg bestemte mig for at holde pause - det er nu lige ændret... Noget Læsø-garn, som jeg for år tilbage købte meget billigt på cones er vundet op og vasket, centrifugeret og hænger nu til tørren i nylonstrømper og på bøjlen her... er gået igang med endnu en Cobblestone... bare sådan stille og meget langsomt...
| musen gemmer sig i bokslågens nederste del - det firkantede rør - og haps var den snuppet... |
Laica vores "tøjhund" er meget glad for hestenes bokse - især når den lugter mus - og igår hapsede den igen en af slagsen... Hvis nu manden var jæger, så tror jeg han havde verdens bedste jagthund i Laica - hun er super hurtig og i den grad på mærkerne når der er "kryb" i nærheden...
Vores kastanietræ i gården er sprunget ud - lige pludselig - og om ikke så længe kommer "lysene" i træet... så er det virkelig forår..Forleden var jeg på et fabriksudsalg i Give - og her havde de plissegardiner til 29,- stk et rigtig godt røverkøb...- så nu er hele huset veludstyret med disse gardiner i hør-look... og godt jeg og manden ikke skal tapesere sammen... for det kommer opsætningen af disse gardiner vel også ind under... Foruden gardinerne blev der indkøbt nye håndklæder - 20 stk af god kvalitet for 150,-, så nu er de slidte udskiftet...
Update: Fabriksudsalget er på adr.: Klinkenborgvej 4, 7323 Give - og slutter i uge 17 (for denne gang) Åbn.tider: tors + fre 10 - 17 samt lør - søn 10-16. Udsalget kommer igen i august/sept...det plejer det..
Update: Fabriksudsalget er på adr.: Klinkenborgvej 4, 7323 Give - og slutter i uge 17 (for denne gang) Åbn.tider: tors + fre 10 - 17 samt lør - søn 10-16. Udsalget kommer igen i august/sept...det plejer det..