Viser opslag med etiketten Vask af Garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vask af Garn. Vis alle opslag

søndag, april 17, 2011

Et standpunkt til man tager et nyt...

 når jeg skal holde pause med at strikke - der er nu ikke gået mange dage siden jeg bestemte mig for at holde pause - det er nu lige ændret... Noget Læsø-garn, som jeg for år tilbage købte meget billigt på cones er vundet op og vasket, centrifugeret og hænger nu til tørren i nylonstrømper og på bøjlen her... er gået igang med endnu en Cobblestone... bare sådan stille og meget langsomt...

musen gemmer sig i bokslågens nederste del - det firkantede rør - og haps var den snuppet...
 Laica vores "tøjhund" er meget glad for hestenes bokse - især når den lugter mus - og igår hapsede den igen en af slagsen... Hvis nu manden var jæger, så tror jeg han havde verdens bedste jagthund i Laica - hun er super hurtig og i den grad på mærkerne når der er "kryb"  i nærheden...
 Vores kastanietræ i gården er sprunget ud - lige pludselig - og om ikke så længe kommer "lysene" i træet... så er det virkelig forår..
Forleden var jeg på et fabriksudsalg i Give - og her havde de plissegardiner til 29,- stk et rigtig godt røverkøb...- så nu er hele huset veludstyret med disse gardiner i hør-look... og godt jeg og manden ikke skal tapesere sammen... for det kommer opsætningen af disse gardiner vel også ind under... Foruden gardinerne blev der indkøbt nye håndklæder - 20 stk af god kvalitet for 150,-, så nu er de slidte udskiftet...
Update: Fabriksudsalget er på adr.: Klinkenborgvej 4, 7323 Give - og slutter i uge 17 (for denne gang) Åbn.tider: tors + fre 10 - 17 samt lør - søn 10-16.  Udsalget kommer igen i august/sept...det plejer det..