torsdag, oktober 30, 2008

Hvilke særheder har du?...

Lene har tagget mig om særlige vaner……

Reglerne er simple:
• Link til din tagger
• Nævn reglerne i din blog
• Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
• Tag seks andre bloggere
• Læg en besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget

* Jeg bruger sjældent håndtaske – altid rygsæk eller stor ”kuffert” når jeg skal noget…og den er fyldt med det jeg ”lige” skal bruge….papir, strømper, kuglepen, notesblok, centimetermål, penalhus, plaster, strikkepinde, garn, stofposer med div…bøger, opskrifter etc…
*jeg har for vane at stå tidligt op – især i weekenderne, men kan altså ikke altid sove, hvis strikketøjet ”rykker” i mig…
*jeg er ret stædig, synes min familie….mere vedholdende vil jeg kalde det…
*er det en vane at man er samler – opskrifter både strik, sy og mad - og sådan set alt muligt andet... Har det så utrolig svært ved at smide ud… for så ved jeg at jeg skal bruge det ugen efter….
*er det en vane når familiens aftensmad for nok 13-15år i træk står på lasagne hver fredag aften – uanset vejr og vind? Ok, hvis juleaften er en fredag, så ikke lige der…. Og lasagnen er god siger børn, mand og gæster.(-og migselv…) I begyndelsen hjalp ”Fru Knorr” men blev udkonkurreret af min variation….
*jeg har for vane at skrive sedler – om alt muligt - både hjemme og på arbejde – ting der bør huskes eller hvis jeg lige skal have luft for et og andet.. Men iflg. manden bør jeg også skrive ned når der er telefonbeskeder – dem kan jeg ikke huske…

Nogle gange er det svært at se indad – og få øje på egne vaner eller andre personlige præg man har, det er altid lettere at få øje på andres vaner...

Men jeg sender i hvert fald bolden videre til:
Mona, Bebiane, Inge, Jane, Tina og Gitte

onsdag, oktober 29, 2008

Solskin og efterår..

det er hvad vejret viser idag... Den skønneste blå himmel ser jeg ud på og haven fuld af visne gyldne blade - og endnu flere i gårdspladsen ved kastanietræet, som har smidt oceaner af kastanier....
Det er også tiden til at få strik færdigt...hm - Rundt Regnet suser på pindene - et godt mønster (når man læser ordentligt på det - og ikke skal udnyttet garnet flere gange...hi hi) som giver en super model, er jeg helt forvisset om... jeg glæder mig ihvertfald til den bliver færdig. Jeg håber at der er overskud til at få den færdig i denne uge. Lige uger er mine arbejdsuger, så det kniber af og til med at nå hvad jeg gerne vil.
MIndstemanden er hjemme idag igen med hovedpine og let temp.forhøjelse... gad vide om han har en infektion han ikke kan komme af med? Nå det må tjekkes om et par dage..
Iaften er der kursus i håndstrik - Inge og jeg skal følges - og beregning af model er vist på programmet...Men også et par andre ting, som jeg lige har glemt...

lørdag, oktober 25, 2008

Rundt regnet...

ja - det på to måde.... det tog rundt regnet det meste af dagen idag - at køre til Kolding med bilen næsten fuld, på garn-rov... ikke det store, for jeg skulle videre sammen med Inge M og min mor til messen i Fa..... Garnkøbet ved BC-garn blev minimeret til 300g Lucca Fino og 2 ngl. arwetta samt et ngl på bestilling fra en der måtte blive hjemme...
På messen var der kø ind - uha, så måtte der være mange mennesker - hvilket der også var. Standen med webstrikkere i stor stil blev hurtigt lokaliseret og glade gensyn blev det da til... og nye ansigter blev sat på navne kendt fra webstrik... Det var hyggeligt og givende.
Det bedste køb idag blev gjort hos hende her og det blev til Rundt Regnet... jeg så den til strik-in i Ry tidl. på måneden i prototype og blev enig med migselv om at Topstykket -samme sted fra - måtte vente... Så nu er der gjort klar til at strikke (som om det er noget nyt..)
Det eneste negative vi oplevede på messen var, da vi ville ha lidt spiseligt - vi måtte stå i kø i over en ½ time - og det fordi messekøkkenet arbejdede ud fra devisen "hvem kan arbejde langsomst længst..:" hold da op! det var helt utroligt - det var som om at de overhovedet ikke havde anet at der var messe i huset! - der var 7- måske 8 mand i køkkenet og det gik så laaaannngsomt... Men samme oplevelse havde vi sidste år...

fredag, oktober 24, 2008

Fint besøg...

lige her hos moster igår eftermiddag - af denne lille charmerende fyr... det synes moster her ihvertfald. Min ældste datter er også faldet for ham, og skal sidde og nusse med ham....
Drengene er nu heller ikke upåvirkede af ham - de kommer lige forbi mens de leger og lige skal nusse en hånd eller en fod...
Han giver udtryk for at være tilfreds med sine forældre, så han ville gerne med moderen hjem..... så lad gå for denne gang, men hvis der bliver det mindste, må han jo lige ringe, så henter jeg ham straks :-)

Jeg er begyndt på en gave...som er lyseblå og som mange har strikket, nogle i flere eksemplarer med firkantet midterstykke, en inderbort og en yderbort med mange spidser på......
Weekenden starter snart - jeg har sagt ja til et par ekstra aftenvagter - fredag og søndag - for lørdag skal jeg jo på messe i Fredericia næsten hele dagen.... Turen går også forbi BC-garn...der har jeg ikke været før, men der skulle vist være et udvalg der er til at forstå....

Ved nu ikke lige om jeg skal have så meget garn - lagret er blevet øget en hel del her siden strikkefestivallen, det er ikke så godt... men når nu garnet "råber" at det eneste rette sted at opholde sig er hos mig, hva' gør man så? Det kan jo ikke blive ved med at gå - at der kommer flere klare opbevaringskasser, der kun lige kommer indenfor før at de er blevet fyldt......
(blogger driller mig med billedstørrelsen...hm)

torsdag, oktober 23, 2008

Strikkekursus...

med Else Schellerup var jeg på igår i Billund sammen med Inge M, det var rigtig hyggelig - vi var ikke mange, men alle øvede/garvede strikkere. Blandt deltagerne var der to som for mange år siden havde været på samme kursus som jeg, med Charlotte Tøndering i Vejle - det var lidt sjovt... vi kunne ikke umiddelbart huske hinanden...
Jeg har nu - tror jeg - fundet fidusen ved dobbeltstrik - og det er jo egentlig ikke så svært. (definitionen af svært hm hm...) Men det vil kræve lidt øvelse at få den yderste kant pæn. Så hvis det læres kan jeg faktisk godt strikke et af de flotte tørklæder fra Annette D's bog....
Men jeg tror lige at der er nogle ting der bør være færdige først... men det får vi se...
Idag kommer en kollega forbi til the/frugt og i eftermiddag søster og børn, samt lillemanden... Jeg har købt lidt til ham...

tirsdag, oktober 21, 2008

Dårlige undskyldninger...

er der nok af, men idag fik jeg sendt den ældste af drengene i skole med en seddel hvor der stod: ..."D. kommer for sent idag fordi hans mors vækkeur ikke ringede...." nu må vi se om det holder.
Men mit vækkeur ringede ikke - jo måske, men jeg hørte det ikke... (det trænger nok til nyt batteri...) Var på job i aftes - og faktisk noget træt idag.. Men ih hvor jeg sov godt da jeg vågnede kl. 8., hvor drengen skulle være i skolen!
Mindstemanden er hjemme igen idag, har maveklem, hovedpine og føler sig skidt tilpas....
Dagen idag er også hvor jeg skal til begravelse hos en tidl kollega, som døde pludselig i torsdags som følge af en hjerneblødning. Hun var et usædvanligt menneske, som var en rigtig god kollega.
Strik bliver der ikke noget af idag...

søndag, oktober 19, 2008

Rigtigt let sjal...

har jeg fået strikket til den ældste .... hun syntes garnet var "fedt" så det blev til et hurtigt sjal...Jeg startede fredag aften og er blevet færdig her i formiddag... Faktaboksen:
Model: "lige-ud-af-hovedet-model"
Garn: 2 ngl. "kombinationsgarn" fra Netto (princippet som Premium Dazzle garnet) købt for et par uger siden til 30 kr/ngl.
Pinde: 6 mm.
Bemærkninger: startet med 5 m., udtagninger til der var brugt det første ngl, og indtagninger derfra. slut med 5 m. Jeg "vendte" garnet, da jeg havde vundet det andet nøgle op, så det er blevet spejlvendt i fra midten.
Har bundet rest-snore i spidserne, så det ser lidt fikst ud...
Hot or Not....: Hot, pigen har taget det i brug - og det matcher hendes vinterfrakke i mørkegrå meget fint. Efter dette strik trænger mine hænder og arme til tyndt garn og tynde pinde... så babyhuer kommer på pindende senere idag..
Datteren tager først på aftenen til Odense, hvor hun skal følge "brobygningsdage" på universitetet. Overnatning i Odense har hun fundet for ikke at skulle køre frem og tilbage...Så håber vi bare at dagene bliver gode....
Vi bliver "næsten" barnløse i næste uge - efterskolebarnet kommer ikke hjem før om 14 dage - og så er der kun drengene hjemme...Det er lidt underligt at børnene er blevet så store - det føles ikke længe siden at de var små og krævede os 100% - ja tiden løber...

lørdag, oktober 18, 2008

Efterårsferien

er gået med at strikke - lidt, jeg har fået denne bolero færdig - til migselv, måske... men kan også komme i gavekassen.. Faktaboksen:
Model: Bolero af Karen Noe
Garn: Tynn Alpakka - 2 ngl.
Pinde: 4mm
Ændringer: ingen -men garnet rakte kun lige med nød og næppe. Årsagen kan være at jeg som der stod i opskriften strikkede skuldersømmen sammen, men næste gang syr jeg den sammen, det tror jeg bliver pænere - og så har jeg den meter garn tilbage, som jeg havde brug for....Der var kun 5 cm garn tilbage, da jeg lukkede af...
Hot Or Not: Bestemt hot - "...er den til mig..." lød det fra modellen herover.....


Torsdag var vi en tur ved vesterhavet - åh det var friskt og dejligt.
Vinden var lidt hård, men det regnede ikke.
Drengene nød at gå i vandkanten - og havde heldigvis gummistøvler og regnbukser på - ellers var de blevet ret våde - men som vanligt, var strømperne altså på mystisk vis blevet våde....hm...
Vi havde kaffekurv med - og vi kørte til Blåbjerg, som ligger mellem Houstrup og Henne Strand, det højeste punkt i landskabet - 64 m over havet... - og hvad er det nu at familien kigger på....

Denne plade, som Geodædisk Inst. har sat på stenen...Det skulle lige læses...

Her er udsigten mod nord fra Blåbjerg - og som der står på info-skiltet - kan der i klart vejr ses mindst 40 kirker fra stedet. Men efterhånden er der vokset mange træer op, som kan hindre udsynet - men flot er her ihvertfald....

Til Merethe: skriv lige en mail til mig ang. opskr. ....mailadr.: lyngbystrik(a)yahoo(dot)co(dot)uk

lørdag, oktober 11, 2008

Tabu

Nogle gange kan jeg komme i tanke om noget om natten, som gør at jeg ikke kan sove ordentlig resten af natten - og natten til idag ingen undtagelse....
For 1½uge siden havde minstemanden seddel med hjem om lus...åh nej ikke igen, men "sæsonen" er jo igang...men heldigvis var der ingen "venner" på besøg... Jeg har så det sidste 1½døgn haft kløe i hovedbunden, så var det lige at jeg vågnede i nat.....LUS for den da.... er det det? Det var kløe de "rette" steder - så da det ikke var ukristelig tidligt, stod jeg op og fik håret kæmmet med balsam en masse.....og disse kamme herover... Virkeligt effektiv.... og heldigvis for mig INGEN "venner" i mit hår.... Det er svært at kæmme sig selv, når ens hår er tykt, ikke så samarbejdsvillig med en spinkel, men dog stærk kam...Jeg tror jeg stod næsten en ½ time og harede igennem hovedbunden, så hvis det klør idag, er det på grund af den irritation jeg påførte ved at presse kammen igennem håret...
Jeg har sjældent mødt forældre der indrømmer at de også har haft lus, når deres børn har haft... her i huset bliver alle kæmmet, hvis bare en af børnene har haft seddel med hjem.. En sommer for mange år siden havde mine piger lus på skift i 6 uger! - det var altså en hård omgang. Jeg er ikke tilhænger af de præparater man kan købe på apoteket, dels er de dyre og så er det hård kost for et barns hovedbund, og så er resistens for produktet også en faktor - så jeg bruger den billigste balsam i rigelige mængder og hælder i håret, skyller det halvt ud og kæmmer så i en tyve minutters tid - til alt håret er kæmmet på kryds og tværs. Gøres dette hver anden dag i 14 dage, så er man fri af "vennerne" og de har ikke en chance for at vokse sig store og "flytte" til andre børn.
Det værste jeg ved er, når jeg nogle gange har kontakte andre forældre fordi jeg har opdaget lus hos mit barn, og fortalt dem det og så fået at vide, at det vil de ikke gøre noget ved, så bliver jeg faktisk lidt vred...Det er jo ikke en anklage om at lusene kommer fra dem jeg henvender mig til, men mere en hjælp til at lusene bliver udryddet... Jeg føler ofte at lus er tabu hos mange familier - men de er desværre ret almindelige og alle kan få "besøg".... uanset hvilket hår man har. Børn leger tæt så det er næsten umuligt nogle gange at undgå det. Men det vigtigste er da at gøre noget ved det.....
Det er ingen skam at have lus, men det er en skam ikke at gøre noget ved det!
Men ellers går det godt..:-) Familien sover længe idag - vi var til en fætters svendegilde iaftes og var sent hjemme - Mindstemanden skal til børnefødselsdag i formiddag og jeg bliver hentet af Inge M., da vi skal til Ry til Strik-In, så jeg skal lige have fundet et passende strikketøj at tage med.

tirsdag, oktober 07, 2008

Ikke meget strik...

er det blevet til siden sidste uge, er dog startet på lidt dominostrik. Let og småt og nemt... Arbejdsdage fra i fredags gør at jeg ikke har det vildt store overskud til at få en hel masse til side. (dovnedag lørdag og banetæller ved Svøm langt stævne i Billund søndag)
Arbejdsmæssigt er beboerne flyttet i nye boliger - hvor de og personalet skal finde sig selv og en ny døgnrytme - og dette sker ikke uden knubs og gnidninger. Uha, der er mange ting, der ikke er på plads og nogle ting er end ikke forberedt, så det tager noget energi at komme gennem vagterne. En meget væsentlig ting i forb. med en sådan flytning er information - hvordan virker telefonerne, dørene, varebestillingen, hvem gør hvad i hvilke vagter osv....men der er heldigvis løsninger på vej... Jeg tror på at det bliver rigtig godt. Min kollega og jeg er ved at finde vores rytme om aftenen, det betyder meget.
Efter iaften er der fridage i udsigt...og uge 42 har børnene skoleferie, og der jeg har så reddet mig et par feriedage...

torsdag, oktober 02, 2008

Hæklerier færdigt....

Stolt som en pave er jeg, jeg har fået et hæklet tørklæde færdigt.... helt alene....Jeg er stolt...
Faktaboks:
Mønster: Queen Anne
Garn: Kauni i grønne nuancer købt på Strikkefestivallen ved Lisette. (Modtageren er til grønt)
Forbrug: 74g - hvor der var "klippet" lidt i farveforløbet for ikke at få for meget gult med.
Hæklenål: nr 3 (Clover, som jeg investerede i, mhp workshoppen på festivallen.)
Længde: ca 150cm
Ændringer: Ingen. Jeg har hæklet et langt stykke, og påbegyndt endnu et stykke, som jeg så har hæklet sammen med en kædemaske i 2. bue i modstående 2.bue på det andet lange stykke.....- nu er jeg ikke hækleeksp., så hvordan jeg forklarer det ved jeg ikke, men se på billederne.
Er nu vasket, blokket og presset med vådt klæde, og klar til afsendelse til modtageren der har fødselsdag imorgen...
Hot or Not: Absolut Hot. og endnu et forsøg skal gøres..

Igår formiddag var jeg til kaffemik hos min mor, som også havde inviteret søsters baby, og da han ikke kan køre selv måtte moderen med...
Min mor opdagede pludselig at jeg sad og hæklede, måtte indrømme at det så helt mærkeligt ud at jeg hæklede, for "det plejer du da ikke..."
Men der var tid til at hygge om ham her.... 14 dage gammel og charmerende...

tirsdag, september 30, 2008

Lidt billeder fra weekenden...

Her fra søndagen udenfor - vejret var virkelig med os, solskin og blå himmel, men desværre ikke så varmt, men så har vi jo vore strikkede trøjer, sjaler m.m...
Susanne byder Annette D. velkommen, og det var ganske inspirerende at se de nye modeller og røre ved dem! - bogen er købt, og bladret i rigtig mange mange gange...
Her er et meget meget lille udvalg af garn der kunne erhverves - til priser i alle niveauer og kvaliteter.... uha, der var meget lækkert lækkert garn... jeg har fået bare en lille smule...
Lige nogle der strikker og hygger...
På vores vej hjem mødte vi denne vej (ja, den var der også da vi kørte til Silkeborg) - det var lige noget vi trængte til , at hvile ører og krop efter en indholdsrig og inspirerende weekend...
Næste år gælder det Fyn....

mandag, september 29, 2008

Strikkefestivallen 2008

Æv - jeg ha rlige skrevet et langt indlæg med masser af guldkorn og billeder - og puf, så trykkede jeg på en tast, og .... var væk....så det nye indlæg bliver altså bare mindre...
Men strikkefestivallen var bestemt en succes... dejlige mennesker at være sammen med om samme interesse, enorme fristelser i garn og ditto i maden, som var helt fabelagtig. Et "mindre" indkøb til resten af vinteren er i hus... ganske beskedent... *G* alt efter hvem der spørges - men jeg er tilfreds....
Den største succes for mig - og bestemt en AHA-oplevelse - var workshoppen med hækling....Yes jeg fandt ud af det - men det er altså ikke ensbetydende med at jeg kan hækle andet!!!. Blev i aftes færdig med den første 1½meter Anne tørklæde... og har selv fået startet på næste del, som hækles sammen med første, så tørklædet bliver bredere. Det skal være en gave, som sendes torsdag.... Det går faktisk lidt hurtigere end forventet at hækle dette mønster, men det er ikke tv-venligt-håndarbejde, men det kan vel også skyldes at jeg ikke er så erfaren. Det eneste jeg ikke er helt tilfreds med er, at engang imellem så flyver hæklenålen ud af hånden af en eller anden årsag....men så må jeg have snor i den...
Og ikke mindst tak til mine værelsesveninder....det var dejligt at være afsted sammen med Jer - og vi følges vel ad til Fyn, næste år???

onsdag, september 24, 2008

Bedre end sidst ser fruen her ud...

men jeg er så også blevet færdig med min 2 frakke - Hawaleska-modellen - fra Kreative Kvinders første nummer....og den er altså blevet HOT...synes jeg selv... Som sædvanlig kan jeg ikke lade være med at lave egne kompositioner til modellen. Strikket krave gider jeg ikke (har ikke garn til den...på lager, altså) så jeg har målt ud til alternativ krave.
Stoffet er en uld/polyester-tweed i olivengrøn med sort velour-tryk på, med indsats af sort velour, foer olivengrønt satin...farverne er desværre dårligt gengivet her...
Som sidder rigtig fint, og har samme spidse form om indsatsen nederst på frakken.
Lommerne har fået kant, som oprindelig model, af velour.
Kraven foran har fået et andet udseende end min første udgave i total postkasserød.
Mandag skulle jeg egentlig ha´lavet noget helt andet, men stoffet har ligget fremme i en 2-3 uger og er faktisk købt for 7-8 mdr siden...men så kom ideen, og jeg måtte altså bare igang...Det gik strygende let hele formiddagen...Men....når det går for let i begyndelsen bør advarselslamperne lyse – blinke stort, for så bliver slutningen ikke så let….jeg har prøvet det før…. Æv…. Kan ikke få nederste kan som jeg vil ha’ den…så kan hun lære det ka’ hun!
Projektet er færdigt. Der skal kun presses få kanter, så det ser pænere ud end nu…
Puh ha…
Tidsskemaet er skredet… men hvor tit sker det ikke – her var den største faktor, at jeg ikke kunne finde den først indkøbte lynlås (så havde jeg undgået en tur til og stofindkøb i Vejle igår..) og den næste var, at jeg ikke kunne få foeret syet på forneden, som jeg havde forestillet mig, men det udelod jeg så, og nu er det så at håbe at foeret ikke kommer til at ”dryppe”…… sidste faktor var at jeg også skulle på arbejde man- og tirsdag, så der blev ikke "arbejdet igennem"...
Nå, men nu skal der pakkes til festivallen…jeg gjorde et kup i går mht. hæklenål, for jeg skal nemlig lære at hækle (jo, kan godt fm, stgm og dobb.stgm) men sætte dem sammen i mønstre er mig en gåde….så der skal lige findes test-garn frem til dette og de andre workshops hvor der skal bruges rester…
og så skal der forresten indhentes det jeg har forsømt de sidste to dage...

mandag, september 22, 2008

Hvem tror I...?

har siddet med morgenhår, nattøj og været dybt energisk ved symaskinen indtil for en ½time siden uden hensyntagen til køkken, vaskemaskine og vasketøj....????

lørdag, september 20, 2008

Søsters baby

Babyjakken er heldigvis alt for stor endnu.... Hvor er baby'er altså søde....... ""jeg vil altså snart være moster, sagde den ene af mine piger.... "hø hø", sagde den anden, "ikke endnu...." Drengene var også solgt....og undrede sig over at han var så lille, og havde svært ved at forestille sig, at de selv havde haft samme størrelse...
Sød og fredelig ligger han her....
MEN så blev han utålmodig fordi moster ikke kunne få ham skiftet hurtig nok, så han kunne komme til spisestedet i en vis fart....
Men heldigvis faldt der ro over feltet, da søster kom til...
Store og små fødder - her er to kusiner, som er hhv. 12 og 15 - hvis fod er mon ældst? - ja, det er den mindste fod.... Mellemstebarnet her, har en lille levefod i forhold til kusinen......så er det da underligt at se på de helt små fødder efterflg....

Besøget hos søster var ikke så langt, men det var rigtig hyggeligt, vi havde selv medbragt alt til frokosten og kagen til kaffen, så skulle hun bare sørge for smør, kaffe og saftevand.....

torsdag, september 18, 2008

Dejlig morgen...

er det idag... solen skinner, blå himmel og livet er dejligt....for
søster nedkom i aftes med en dejlig stor sund dreng på 4500g....
Og så lige lidt stemningsbilleder fra omegnen... solen sender lange stråler her om morgenen og fasankokken spankulerer larmende rundt....

Igår var jeg helt og aldeles træt og uoplagt - fik ikke lavet en disse før ved 13-tiden...nu hænger så følgerne af det jeg ikke nåede igår på mig idag... men mon ikke jeg kan klemme et lyn-lynhurtigt barselsbesøg ind?....
Babyjakken skal da afleveres...

søndag, september 14, 2008

Dahlia

Den skønne sensommer gjorde at vi idag, efter at have været på besøg hos venner i Ålborgs udkant, hjemme fik kaffe og disse lækre muffins på vores terasse...øhj...de var gode....men jeg følte også jeg havde fortjent ½muffin (- de var nemlig ret store...)
Fordi at Dahlia blev strikket færdig på turen til Ålborg... Ærmerne fik snoninger og halskanten et par omgange rib..

Faktaboksen - må vi hellere få klaret...
Model: Dahlia fra Knitty.com i str. Small
Garn: knap 10 ngl Coral fra Filcolana a 50g - tilbud (2ngl for 12.95) i Bilka fornylig (det forhandles nu som Peruvian Highland) meget lækkert garn til en overkommelig pris...
Pinde: 4.0mm til glatstrikningen og ærmerne, samt 4,5mm til snoningsdelen
Ændringer: Ja, nogle stykker:
Længden på bærestykket blev til 14cm istedet for 10cm, nederdelen(snoningerne) blev forlænget, så den har fået kjole-facon, til 54 cm istedet for 27,5cm. På de nederste 27,5cm blev der taget ekstra masker ud i hver anden vrangrille og 7cm før afslutningen blev de ekstra masker taget ind igen, så der er plads til hofterne. Ærmerne skulle være lidt puf-agtige, men det brød hun sig ikke om, så jeg ændrede til snoningsmønster og med lidt indtagning, så ærmekanten ikke flaner. Halskanten blev bare til 3 p rib, jeg fandt ikke ud af at lave den kant der er vist på billederne, men på den næste...(beskrevet her: "BO all sts using Beaded Bind OFF" som der står)
Hot or Not: Ekstrem HOT, søsteren ville også have en udgave... og den er jo varm her til vinter. og super smart med et par leggings under eller til et par cowboybukser...og nu har jeg vist endelig fundet noget de vil ha!...


Herunder er så Ældste iført hendes nye dress....hun er tilfreds - rigtig tilfreds, og den sidder rigtig flot på hende..(hun har en lang t-shirt under, derfor...)

fredag, september 12, 2008

Hvor bliver den af...?

Søsters baby? som skulle ha' kommet i sidste uge? hm
"Fru Hval" er strandet på sofaen hjemme og venter længselsfuldt på at få fødslen overstået...
Jeg er klar med barselsgaven og klar til barselsbesøg...
Imens strikker jeg på Dahlia - jeg mangler "kun" 10 cm forneden, ærmer og halskant. Datteren har prøvet den flere gange og ser tilfreds ud - og det er stort! Til nu har jeg brugt 8½ ngl, så det kommer til at passe med 10 ngl, som jeg havde beregnet.
I onsdags mødtes jeg igen med min "lufthavnsveninde" Mette B og hendes familie i lufthavnen, da de skulle hjem til Pisa efter et kort besøg i DK. - det var rigtig hyggeligt, og Mette fik en lille gave med hjem, da jeg ikke havde (tænkt mig om) noget til hende, da vi mødtes i Pisa. Daniel på 12 var med, og fik "lært" meget italiensk på kort tid - det sjove er så nu, at han har twisted udtalen natten over, så nu betyder ordene nok noget helt andet end i onsdags...Men sikke en iver han sugede ordene til sig...
Var i aftes til "strikkeklub-møde" hvor verden blev vendt og rettet op på (*G*) Fik også brev igår om strik, da jeg har tilmeldt mig dette kursus nr 607 i Billund (175,-kr)... det glæder jeg mig til, men det må gerne blive til noget, så meld dig hvis du kan disse dage...... det bliver til massivt strik fra den 24. sept frem til den 1. okt - for herimellem er strikkefestivallen...
JAMEN - kan hun nu strikke så meget - og hvad med armen....Joe, det er helt fjong. Jeg har været hos Frede en tre gange. Og han har lavet knæk og bræk med min arm/skulder/nakke og det har hjulpet gevaldigt. Jo, jeg er da ikke i tvivl om at jeg har en arm, hvis jeg gør det for meget, men i forhold til det sidste ½ år, så er der total bedring... Men man skal jo heller ikke overdrive og overanstrenge, så alt med måde...

tirsdag, september 09, 2008

Tirsdag

Osten er hentet på mejeriet - theen er lavet, frugt skåret ud og den lækre blommemarmelade står klar... Hende her kommer forbi, og vi skal strikke og hygge...
Dahlia arbejder sig langsomt men sikkert frem.... snoningerne er en fornøjelse...