torsdag, december 21, 2006

God/dårlig dag....

ja det er svært at vælge... men det gode først: blev ringet op fra arb. om jeg ikke ville vente med at møde til 7.30 og så være vikar i det udekørende team - JO - det er bare noget jeg godt kan lide - det er afvekslende, og spændende at møde borgerne i eget hjem på deres vilkår...en rigtig god dag på arbejdet - havde nemlig fri kl. 13.45 (mod 15.15 ellers)
Blev samtidig her til aften færdig med stakken af julekort - ialt 35 er det blevet til - har dog snydt iår, ladet nogle (hovedparten) udskrive på computeren, men jeg orkede ikke at få skrivekrampe - nu er alle - håber jeg husket - ud fra min liste som følger mig fra år til år....
Børnene har fået juleferie - og skal vist sove længe imorgen fredag, for at indhente de forsømte timers søvn - håber jeg.
Det dårlige ved dagen er at nu er tørretumbleren endelig stået af - den har længe "skrantet" men her til aften havde jeg sat den til at tørre - og da en af børnene går ud i bryggerset - ja så er der helt tåget - det var tæt på at den brændte sammen.... forleden smeltede den et par blondetrusser og efterlod "slimen" på en af pigernes MissSixty-bukser - så var hun sur! - men det var heldigvis ikke mig der havde smidt det i tumbleren!
Nå, så kunne den ikke længere - æv - men på den anden side har den holdt siden 1989! - så hvorfor ikke? 17 år og (næsten) aldrig problemer med AEG kondenstumbler. Har dog en reserve stående, så den bliver monteret hvis behovet opstår. Vi har heldigvis et dejligt fyrrum med god plads til to tøjstativer og tøjet tørrer jo på en nat der...
Har også med held - tror jeg - skiftet til beta-blogger - håber ikke at det giver for megen forstyrrelse - har dog ikke oplevet noget endnu...
Tænk jeg flyttede mine kurve med garn til "fjern-lageret" igår - det er helt underligt at der ikke står noget lige ved siden af sofaen... abstinenserne bliver i aften holdt nede af at skulle trille kokoskugler......

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Pyha, et liv uden tørretumbler ville aldrig gå i det nielsenske hjem. Håber du klarer dig.
God jul til dig og familien
Kh Jane