Julekort fra en "gammel" penneveninde - som jeg har haft siden jeg var 12-13 år - fik jeg idag. Dejligt. Det er faktisk meget sjovt, for vi har - bortset - fra en periode på få år - altid skrevet sammen et par gange om året.
Vi har kun mødt hinanden 4 gange i alle årene (ved vore 30 års fødselsdage, tilfældigt i Legoland og til min 40års fødselsdag..) - og det har været sjovt - vi har faktisk kun ringet sammen et par gange - vi har faktisk haft det bedst med at skrive.
Da jeg var de der 12-14 år havde jeg mange pennevenner - både Skotland, Holland og Frankrig, som jeg skrev med i nogle år. (og et par stykker fra Tyrkiet - men det var bestemt INGEN succes...de ville giftes! *GG*)
Der var mange gode timer ved at skrive breve på engelsk og bestemt positivt. Dem har jeg desværre ikke kontakt med idag...men det kunne da være sjovt at høre hvordan de har det idag med familie, arbejde etc. især pigerne fra Aberdeen og Utrecht.
(Monique fra Holland var på ferie i DK, og kom forbi hos mine forældre og spurgte om de måtte overnatte omme bag ved....) Kontakten med pennevennerne blev skabt via skolen, der var en organisation der formidlede adresserne, og man havde ikke indflydelse på hvorfra man fik tildelt pennevenner...
Jeg tror ikke der er mange børn idag der har pennevenner i ordets egenlige forstand, det er på en måde utroligt ærgerligt - det kunne give mange oplevelser - men samtidig øge ordforrådet og den sproglige formuleringsevne..... som jeg oplever godt kunne være bedre. Jeg har faktisk gemt hovedparten af alle brevene, så jeg kunne jo prøve at sende brev til den sidste adr. på dem jeg har - det kunne være sjovt om der kom respons.... - det må jeg gøre efter jul...
Jeg holder meget af at skrive breve, og gør det gerne så ofte jeg kan. - hvordan modtagerne har det med alt det jeg nedfælder på papir ved jeg ikke helt, men jeg nyder at fortælle om det der fylder min hverdag... - og det er jo så også lidt det der sker her på siden.....
Nå tilbage til virkeligheden - huset kalder......
2 kommentarer:
Det husker jeg osse fra min skoletid. Jeg havde en penneveninde fra Canada. Skrev osse en overgang med en ung mand fra Ghana men det stoppede hurtigt da han ville ha jeg skulle sende kamera og penge og stereoanlæg til ham. Måske han troede jeg var millionær!
Kh Jane
Har også som yngre haft en masse pennevenner i det store udland, men tiden tillader det desværre ikke mere, og jeg går ud fra, at de har haft det på samme måde, da det ligesom er løbet ud i sandet. Dog har jeg bevaret kontakten med min Finske penneveninde - som jeg har skrevet sammen med siden 7.klasse, og jeg glæder mig altid over at modtage "snail-mail" i den rigtige postkasse!
Kh
Karina
Send en kommentar