tirsdag, maj 13, 2008

Weekenden hurtigt ovre...

- og vejret har jo været fantastisk...børnene - store og små sloges i vand - og de blev vildt våde og hyggede sig gevaldigt... her i fællesskab om at fylde 1½ flaskerne op med vand og spanden...vandet fra vandslangen er iiiisssskoldt....
alle hvinede og grinede....jeg var ikke lige med denne gang, for jeg kunne sidde og nyde synet fra mit hjørne sammen med SuperKarla..... Jeg trævler en del op i tiden - frem og tilbage....men det er åbenbart den hårde måde at lære mønstrene på!...men så kan jeg jo ligesom prøve at læse diagrammerne ordentlig før jeg strikker - og mens jeg strikker...
Teenagere er mærkelige - her er datterens morgenmåltid - en plade Toms Skildpadde spist med te-ske....for nej hun havde bestemt ikke lyst til cornflakes.... jeg opgav!
Lørdag var store linned-vaskedag - og her er så hvad mindstemanden har hygget sig med forleden, da han ikke kunne falde til ro da han skulle sove.... tegningen er pænt farvelagt og noget større - han øver sig i sammenhængende skrift - og det går da fremad... Trods vask så er tegningen der stadig...så kan vi jo more os over det...
Søndag var vi hos gode venner til kaffe og grillmad...børnene spillede som vanligt fodbold på den store plæne med diverse regler og de hyggede sig...
Idag skal SuperKarla videre - jeg regner med at få to måske tre felter færdige - uden at strikke baglæns...jeg skal på arbejde igen i eftermiddag - det var helt rart at vende tilbage til "normale" forhold med den faste makker og det sociale samvær vi kan have med beboerne. Vi fandt igår sangbøgerne frem og fik sunget en hel del - "koret" er lidt blandet, men vi har det sjovt! Det er dejligt.

1 kommentar:

Lene sagde ...

den tegning må du da gemme, Anette :-) og sikke dejlige dage I har haft