onsdag, december 31, 2008

GODT NYTÅR

siges der herfra til alle der kigger forbi her på bloggen...
Tak for alle kommentarerne der bliver givet til tekst og billeder...
2009 byder på spændende udfordringer - både arbejdsmæssigt men også på strikkefronten... jeg har planer om (!) at få mere fra hånden i 2009 end i 2008, hvor det ikke blev til så meget, som lagret er til...
- og til føljetonen om kransekagen - ja, så udebliver billedet da kameraet og jeg er dybt uenige om hvornår det skal tage billedet når jeg trykker på det.... - men et nyt forsøg skete igår, og det er blevet bedre - og det står nu flot pyntet med chokolade og hvid glasur....(men skal stadig ikke have de der meget små 2 min. ekstra i ovnen...)
Godt nytår til alle.

mandag, december 29, 2008

Nogle gange....

er det en ommer!!! - Æv det var så lovende med disse kransekage ringe - massen artede sig helt fortræffeligt og der blev mange flotte ringe.... men så kom de i ovnen!!! - og se nu....

ved nærmere eftertanke ved jeg jo godt hvad der skete - for megen æggehvide...så kan hun lære det fruen her på matriklen.... men det smager fortræffeligt siger manden, der har jyllands største søde tand.... så hvis det får lov at være uden opsyn, så er der ikke mere onsdag aften...*G*

Dagen idag var også hvor mine kolleger fik beskeden - at jeg har sagt op og fundet andet job - pr. 1. feb....så der er kun 14 arbejdsdage tilbage...Jeg skal stadig arbejde i aftenvagt men nu med demente i en anden by... Det glæder jeg mig rigtig meget til...Der er flere ændringe i forhold til mit nuværende arbejde, men jeg tror på at de er gode - for mig... Jeg glæder mig ihvertfald til jobskiftet.

Egentlig havde jeg helt andre planer end andet job, men det må desværre vente til næste år af økonomiske årsager - men uddannelsesdrømmen er ikke syltet, bare udsat...

søndag, december 28, 2008

4. juledag...

og vi er kommet godt over julen... Fiberrelaterede gaver blev det ikke til iår, men mange andre gode ting...
De første juledage blev holdt sammen med familien - så julefrokoster har vi fået nok af i denne omgang... uha, som der bliver disket op hver gang, trods det hvert år bliver aftalt, at næste år, så skal der ikke være så meget...
Familien har fri - men jeg skal arbejde de næste par dage - men formiddagene nydes til fulde sammen...
Idag har vi gået en tur med føllet, ja det er snart 2 år og ualmindelig fræk.... nogle går med hund vi går med føl...*G* - turen over til farfar er ikke lang - kun 7-800m via uofficiel markvej... og farfar har altid lidt brød i "lommen" - det ved føllet og de to andre heste, så han er altid et besøg værd...
Daniel gik med hunden, Ivan med hesten og Laurids med mit kosteskaft...trods han ved at jeg ikke vil have det - nåe tænker nogen, hvad gør dog det-.... ja, ja, men når kosteskaftet så efter en tur udenfor mit bryggers er både skæv, bulet og på anden måde udsat for ninjalign. "kampsport", så er det altså ikke let at styre hen over mit gulv... nå men idag gik det... det har kostet mange nye kosteskafte, at han leger med dem....
Føllet elsker at snuse til farfars lommer, for han har jo altid noget godt deri...


På vejen hjem havde føllet noget travlt, den kunne høre moderen stå i boksen og vrinske... så den var noget let til bens og lidt svær at styre...
Det var en dejlig lille frisk tur .... jeg ville ha taget flere sjove billeder men kameraet strejkede for hvert billede, så jeg var ved at blive %¤"?&%@${ så der skal nok nyt kamera til i det nye år...

Jeg strikker og strikker jpå pind 6 - på busseronnen som jeg fik mønsteret på hos Birte P engang før jul,... den bliver bare god... jeg har "redigeret" mønstret til, så det kommer til at passe mig... billede følger, når kameraet vil samarbejde... Jeg strikker i lækkert islandsk pladegarn i en flot grå farve... der skal strikkes mønster ind i kanten forneden (der startes oppefra) og der vil en rest rød (fra min poncho) matche fabelagtigt...

Om lidt er det tid at få et hvil - inden jobbet kalder......og imens kan hamburgryggen simre på komfuret til familien i aften...det passer med et hvils tid...






onsdag, december 24, 2008

Den 24. dec....

Uha - så kom den 24 snigende ind ad bagdøren....men her i huset er vi klar til julemandens entré....
Jeg ønsker alle der læser med her på min blog en rigtig
Glædelig Jul

lørdag, december 20, 2008

Tæt på jul...

Uha, det nærmer sig med hastige skridt - julen...og som vanligt snakkes der om her i huset , at vi jo nok skulle ha begyndt noget før, men til næste år....så....
Børnene glæder sig og undrer sig stadig over at de skal i skole mandag, men på den anden side glæder de sig.... vi andre får lige muligheden for at få nogle ting tilside mandag formiddag...

Vi havde idag den "afsluttende indkøbstur" - i Kolding Storcenter, hvor vi plejer at have børnene med, hvor de køber gaver til hinanden. Iår havde jeg gjort det let - hvordan det nu kan være let - lavet små sedler hvem der skulle købe til hvem... så blev de fordelt, og efter nogle timers hygge-traven, så var alle i hus og det havde været meget hyggeligt. Mængden af andre julegavekøbere var ikke så stor som vi nogle gange har oplevet - så det var fornuftigt.
Fridagene er snart ved at være brugt - og min mor kommer forbi mandag og giver en hånd med nogle småkager....den sidste rengøring bliver også mandag....

Kalkunen, der er udbenet og farseret, hentes imorgen hos slagteren i Farre, og lægges til optøning i køleskabet...førhen udbenede jeg selv og farserede kalkunen, men det bliver bestemt ligesågodt ved at hente den hos slagteren. Det er kvalitet...

Det store juleforsyningsindkøb foretog jeg igår - mit lokale supermarked har fået nye indkøbsvogne på str. med Bilka's - og det er ikke godt, for den blev helt fuld... jeg mangler kun den friske mælk og fløden samt groft salt(som jeg glemte!) Godt at jeg ikke handler så voldsomt ind som igår, så ville forretningerne da få overskud inden længe...

På strikkefronten er jeg igang med et halstørklæde til manden, det er dræbende lange omgange - 580m den ene vej og lige så mange den anden vej - heldigvis i ret...i selvstribende strømpegarn... nu har jeg allerede 6 cm... det er nok ligefør jeg når at få det færdigt...
Al anden strik venter til juledagene...

Julekortene - ahem... er på vej... men for de, der ikke modtager et håndskrevet herfra, kan få fornøjelsen af at se billedet:
Det var nemlig i "hård kamp" med dette billede....
Pigerne syntes lige at der skulle tages lidt ekstra billeder - så de stillede op - her er det bedste, de øvrige ...hi hi...der var skæve grin og grimasser....

Drengene kravlede op i det store træ lige ved siden af syd-højen....
Grunden til at det i år blev Jelling-stenene er/var at der har været så meget fokus på stenenes tilstand - skal de overdækkes, flyttes eller indendøre.... så nu er vi ihvertfald foreviget med stenene i deres rette position...Næste år finder jeg på et andet sted vi skal tage billeder.....

tirsdag, december 16, 2008

Der er langt...

mellem indlæggene her på bloggen lige pt. - men det skyldes altså juleforberedelser....så hav tålmod...
I formiddag står den på indkøb af enkelte julegaver....og i eftermiddag sidste aftenvagt i denne uge...
Fra imorgen, så går det rigtig løs med rengøring, dekorationer og alt det der lige mangles at få gjort færdigt - hvem kender ikke følelsen af at være ½længde bagud med alle forberedelser...
Intentionerne som jeg havde med at give strikkede julegaver bliver vist i 2009 - enkelte er dog færdige, men slet ikke som jeg havde regnet med.
Der er indløbet bestillinger på benvarmere i sort blødt garn(som jeg har på lager), men det bliver først i juledagene...eller i begyndelsen af det nye år, det kommer på to-do listen - der er alt formeget at gabe over lige pt.
Arbejdet i julen er ok planlagt, jeg er tilfreds. Skal arbejde den 31.12 og 1.1 - men jeg er jo hjemme lige før det hele "går i luften" den 31....

torsdag, december 11, 2008

Hektiske fredag....

kan jeg mærke det bliver som sædvanligt.... synet af bilen, ja, det bliver først imorgen fredag, da synsmanden havde sovet for længe, og kom halsende til synshallen ca 8.45 forleden....og havde ikke tid før langt over middag...de reklamerer ellers med at man kan komme til med det samme... men fredag morgen, så er det knald eller fald...
Efterflg. er det den sædvanlige ugentlige indkøbsturne der skal klares og derefter mandens julegave...som jeg har bestilt og bare skal hente...nu håber jeg han kan bruge gaven!
Efter turnen så er det udpaknings- og påplads-seancen der kommer til, det er altså ikke lige det sjoveste, når der er rigtig mange varer, der skal på plads, nogle gange føler jeg at mit køkken - skabe, køleskab m.m. er et alternativ til de lokale supermarkeder, for her er næsten lige så meget... og i næste uge, så skal der igen fyldes op...utroligt som den her familie omsætter alt hvad man har i skabene.... der er ihvertfald altid "mus" der kan finde det mindste stykke chokolade jeg har gemt og som jeg regner at skulle bruge til bagning - og når jeg så skal bruge det er det pist væk - og "ingen" har taget det....! hvergang! Mystisk familie...
Iaften er jeg bare mig.... ældstedatteren er ellers ved at skrive 3.årsopgave, men er ude med veninderne, drengene er krøbet til køjs og manden er til juletamtam med arbejdet - og jeg, ja, jeg strikker, drikker the og overvejer en film, som jeg fik med fra et ugeblad fornylig...der er - for mig lige idag - et kedeligt politisk debatprogram i tv på den ene kanal og vildmeddans-gentagelse på den anden... og så har vi kun DR2 yderligere.... ikke mange kanaler, der kan jo også kun ses een ad gangen!... så om lidt bliver det filmtid...
weekenden står på arbejde - joe, jeg har fået en fridag til julefrokost lørdag - der skal laves dej til julesmåkager til beboerne, som skal bages søndag eller mandag......
Har her til aften fået bagt halvdelen af dejen jeg lavede forleden...Det dufter helt fantastisk sådanne brunkager når de er kommet ud af ovnen og ligger på avisen og køler af...og så er der jo lige smagsprøverne.... Drengene har ihvertfald godkendt dem...
Strikketøjet er endnu en kærestevante i lyseblåt pladegarn....hov, kommer lige til at huske at der skal købes en stålbørste imorgen, til at kradse pladegarnet op med efter vask, så bliver det helt fantastisk blødt...
Billeder - hm - datteren har lagt beslag på kameraet lige pt.....såe...

tirsdag, december 09, 2008

Tiden flyver afsted...

og vi er allerede langt inde i december, synes jeg.... og hvad har jeg nået....hm, ikke ret meget. - og hvormange dage er det lige at jeg har tilbage af de 10 fridage???
Julefrokosten med kollegerne var bestemt en succes - de sidste tog hjemad ved 01.15 tiden, og da var vi blevet noget tørre i munden af at snakke...
Weekenden gik alt for hurtigt med ingenting og hygge for alle pengene i det nye hus..... og mit kamera har forputtet sig(nok i datterens gemmer...)så jeg kan ikke tage billede af det jeg i den forløbne weekend har fået strikket: en (1) muffedissevante til en kollega, der faldt ned fra en stol på arbejdet og brækkede et håndled, der nu er fyldt med skruer og metalplader og stift som et brædt, hun har ihvertfald den helt rette holdning til et rigtigt dronningevink. Hånden har tendens til at blive kold, så jeg tilbød at lave et varmende element... mønstret er fra denne side, men min variation er at der er lukket af efter tredie sidste mønsterpind lige over, og tomlen er ikke lukket. Jeg brugte en rest fra et HF-kit, og strikkede i dobbelt garn - ialt forbrug 22 gram....
Her idag har jeg endelig fået lagt dejen til brunkagerne, nogle år har jeg på dette tidspunkt lavet anden portion! fordi den første var blevet udryddet af de store og små mus jeg har i mit hjem, der spiser småkager....!
Jo, jeg kunne da bare købe dem i Brugsen, men ikke nikke nej.... dem kan jeg ikke lide... og det er en fornøjelse at lave dejen selv - og ikke mindst at bage dem her om 4-5 dage...
Om lidt så skal kasserne med julepynten findes frem, og så skal der jules i det lille hjem.... jeg har ikke haft energi før nu, men børnene er hjemme og kan hjælpe og sætte deres præg på det...
Jeg har idag fået forklaring på den manglende energi og træthed jeg har været plaget af i nogen tid... så nu kan jeg komme videre.
Imorgen skal jeg vist have købt de første julegaver - jeg regner med at tage en tur afsted på egen hånd for at købe hemmelighederne... men først har jeg en gammel bil, der trænger til et syn, det er faktisk et par måneder over tiden, men det går håber jeg...så synshallen har besøg imorgen tidlig...

tirsdag, december 02, 2008

Oprydning - rengøring...

Arrghh... ikke lige det jeg har mest lyst til, men jeg får huset fuld af kolleger torsdag til julefrokost - så derfor skal jeg have det klaret...
Jeg glæder mig til samværet - som aftenvagt ser jeg kun mine kolleger i vagtskiftet - og jeg har jo arbejdet sammen med dem i dagvagt tidligere, og savner på mange måder samværet - men på den anden side giver aftenvagterne mig den personlige frihed med fridagene og muligheden for selv at sætte præg på rytmen om aftenen - sammen med min gode kollega. Det tæller også. Så derfor valgte jeg - sammen med en anden kollega - at vi skulle holde julefrokost i år.... at jeg så ikke holdt mund med at vi har pladsen bla bla, men omvendt vil jeg jo gerne....
Så i aftes var mand og drenge sat til at rydde deres ting væk - et stort bordtennisbord og sønnens "elektronikværksted" - pokker ha gode venners gamle videoer, radioer,computere m.m. som sønnen har fået for at skille det ad i atomer.... "for jeg kan liiiiiggge bruge denne her dims...." - ok, han FÅR lavet nogle lyskredsløb/shows m.m. udfra bøger han læser om elektronik, den gode dreng,og ikke mindst de diagrammer han tegner med stor ildhu og viser til min bror..... men det er et hus uden lige, når han skal rydde op!
Strik får jeg ikke noget tilside af, men jeg har da fundet en hel del ting jeg gerne vil i gang med (tunika i pladegarn, islændersweater, sjaler m.m)- jeg går nemlig fra i aften til 10 fridage.....så i denne periode skulle julegaveindkøb, bagning af småkager m.m. samt afhentning af den farserede julekalkun gerne fuldendes - og ikke mindst julekortene, som skal sendes ud i landet og til enkelte i udlandet... Jo dagene vil hurtigt få ben at gå på....men det tror jeg vi alle kender...

søndag, november 30, 2008

Let suppe...

Jeg kan altså ikke stå for denne lækre gulerodssuppe....
let og lækker som forret, en hurtig suppe, som er så enkel at det er helt utrolig...

25g smør smeltes heri gyldnes
1 mellemstort grofthakket løg og

ca 400g fint revet gulerod. Der tilsættes
1 liter grøntsagsboullion og efter 5 min tilsættes
100-150 g Buko naturel flødeost.
Koges ved svag varme til osten er smeltet - ca 10-15min. smages til med salt og peber...
- med stor sandsynlighed færdig på under ½ time...


og serveres med et godt brød til....og det smager...
Velbekomme....


lørdag, november 29, 2008

Længe siden sidst...

uha, næsten en hel uge....
ikke at jeg har lagt på den lade side, men der har været så meget at se til mht børnene, at de har været prioriteret meget højt... den mindste er ualmindelig stædig, og det giver af og til lidt problemer...(forleden morgen kom jeg til at sige en sætning for meget til ham, da han stod ud af bilen ved skolen, og det væltede hans dag...(der var omfotografering af skolefotos, og det ville jeg bare lige minde ham om....ups!)
Jeg har dog fået strikket nogle huer og hæklet - ja, hæklet.....

Faktaboks:
Model: Turn a Square af Jared Flood
Garn: Peruvian Highland til den ene (m.blå og m.turkis) og rester af PH og Noro Silk Garden til den anden...(m.blå og røde nuancer)
Pinde: 3,5 mm til rib og 4 mm til resten
Forbrug: til den første 52g og 58 g til den anden....
Ændringer: ingen, alt passer.
Bemærkninger: en meget let model, der er hurtig strikket, og pasformen er rigtig god. Jeg måtte til garnpusheren i Randbøldal for at hente forsyninger så jeg kunne få den første færdig, da jeg havde lavet en strikkeprøve (!?) af garnet tidligere, men opgav at finde prøven, som ville ha gjort at jeg kunne ha undgået at købe et nyt nøgle...men så fik jeg lavet nr to hue...
Hot or Not: Absolut hot...


Og så en lille boks om mit hækleri - ja, jeg kan ikke finde ud af andet end dette lille mønster...:
Faktaboks:
Model: Queen Anne - fundet et sted på nettet...
Garn: Noro Garden Lite
Nål: Hæklenål no 3mm
Forbrug: 50 g
Bemærkninger: længden blev 120 cm og den sidste "blomst" blev reddet på målstregen, ved at jeg monterede startsnoren og brugte resten på 25 cm til at få de sidste takker på plads...og kun 1,5cm tilbage til montering... jo, det må da vist være total udnyttelse...*G* og farverne er jeg altså vilde med i Noro....
Hot or Not: Hot - og lige til en julegave....


Jeg fik søndag denne stola færdig - den er blevet rigtig god, garnforbruget sneg sig op på 100g, og skal bruges til en gave - her i den "stundende højtid..."

Jeps, De Nattergale kommer igen med The Julekalender....det bliver sjovt, så kommer det sjove hjemmebryggede engelsk igen på banen...

Lørdagen vil blive brugt på lidt strik, kalenderlysdekoration og klargøring til at der kommer kortspillende gæster i aften, og jeg tager på arbejde....det er vilkårene. Skulle have været til julefrokost iaftes, men svigerinden var blevet syg, og måtte aflyse, desværre...
Men nu er the og kaffe færdig, og brødet lunet, så bliver det dejligt at få lidt morgenmad....

lørdag, november 22, 2008

Hvis jeg var gammel....

ville jeg de sidste dage have været begyndende konfus, sorttalende - måske udvist tegn på demenslign tilstand.... men det er jeg ikke, men jeg fejler det samme.....hvis jeg ikke var helt sikker igår, blev jeg det ihvertfald til morgen - så en urinprøve og en stixs - fastslog diagnosen jeg havde mistanke om.... et opkald til lægevagten, og nu er behandlingen i fuld gang....Æv hvor er det træls for at sige det mildt. Jeg var som teenager plaget af uvi - gentagne gange - mindst 8-10 gange den vinter, men så skal man heller ikke lige sammenholde det med at jeg kørte meget på knallert iført kort moderigtig jakke og ingen overtræksbukser, men kun benvarmere der i længde var fra øverst på låret til ankel...
Idag har jeg trævlet kanten op på min bolero - det var vist noget med for mange udtagninger i forhold til opskriften (læs: havde ikke læst opskriften...) så nu er jeg næsten hvor jeg var igår...
Igår havde vi en fornøjelig aften i rigtig godt selskab - drengene fandt ud af det meget hurtigt og vi hørte dem ikke...snakken gik over stok og sten - og mange ting blev vendt...tiden fløj afsted - strikketøjet havde vi ikke tid til.
Min søster fik for længe siden et fimresjal af mig - det har åbenbart sat sit præg ude i landet...for i aften ringede hendes veninde..."hvordan var det nu lige at det var ...." så nu skal der laves en beskrivelse og sendes til det nordligste jylland.
Når det så er gjort, så er der dømt strik resten af aftenen...for vi skal hygge - og vente på at yngstedatteren kommer hjem fra ridestævne i Roager v/Ribe...

torsdag, november 20, 2008

Stilhed på bloggen

er ikke ensbetydende med stilhed på matriklen...
Jeg har bare ikke haft tid at blogge - der er hele tiden noget igang...
Jeg strikker - men ikke så meget at jeg er blevet færdig med noget - men boleroen er i nærheden af de sidste centimeter, så er der ihvertfald en julegave færdig.
Vi er i den forløbne uge "kommet til"at underskrive en aftale her - og det glæder vi os til...men det gør også at nogle planer for det kommende år bliver sat på stand-by, men kan måske udføres senere....
Der er et garnlager, der overvejes nedbragt, men hele tiden kommer der nye ideer til, som gør at nedbringelsen sker med omvendt fortegn....hm, ikke så godt, men hvad skal man gøre, når man bare må eje? Jeg har fundet en bog med forskellige mønstre, og nu tænkes der tanker om sweatre i mit islandske uld med disse mønstre....men så er der jo UFO-erne...så jeg skriver lidt i min bog, jeg har købt til noter og ideer...så kan jeg jo se om jeg har rygrad til at vente med at gå igang til jeg har færdiggjort et projekt....
ja, intentioner er gode, men hvad er virkeligheden???
Note: jeg undrer mig en kende - jeg har free-counter her på siden, men den tæller lidt som vinden blæser og står næsten i stampe - og har undladt at tælle videre fra der hvor den er nu - det går nemlig lidt frem og tilbage +/- 30-40 stykker... og når jeg tæller sammen på sidens statistik, så mangler der næsten 1200 besøg at blive talt med.... er der andre der har samme erfaringer...

lørdag, november 15, 2008

Ikke meget siden sidst...

har jeg fået lavet - jeg er igang med en bolero af KNoe, men fik lige lyst til at lave en handske som denne .... en rest af det islandske pladegarn....

Faktaboks:
Model: Kæreste luffe fra et gammelt ark jeg har fra beg. af 80'erne
Garn: Islandsk pladegarn - vundet op i to tråde
Forbrug: 40 gram
Pinde: 4,5 og 5mm
Ændringer: rib istedet for glatstr. i skaftet.
Bemærkninger: opskriften forklaret let: strik skaft af 6-7 cm længde - luk 1/4 del af m af på sidste pind lav endnu et skaft. Siderne med de aflukkede masker holdes mod hinanden og de øvrige masker strikkes så man kan strikke selve luffen... Strik til hele arbejdet måler ca 24-25 cm. Luk af for to m i beg. af hver pind, på hver anden omgang to gange, derefter på hver omgang.slut med 8 m, der lukkes af/tråd trækkes igennem. Vaskes og gnubbes rigtig godt for at skabe blødhed og tæthed i garnet...
Hot Or Not: Hot synes jeg - skal bruges til pakkeleg på mandens arbejde... :-)

Men ellers er den forløbne uge gået med skiftende vejr som så mange andre steder i landet... smukt er det når regnbuerne kommer...
Jeg har været udsat for optræk til forkølelse, men det har drejet om hjørnet og fortsat til naboen, for jeg slap umiddelbart...


Hestene har de sidste par dage stået inde om natten - i hver sin boks, og når jeg så har lukket dem ud på fold, står de sådan her... Føllet dier stadig hos moderen...




Hunden Laica har jeg fornøjelse af at lufte, trods aftalen om at jeg ikke skal dette! Men aftaler... hm hm... hun får normalt ikke lov at løbe frit, da hun ikke altid kommer når vi kalder. Men jeg vovede forsøget forleden - og naturligvis fes hun afsted.. over i skoven, så tænkte jeg, nu er hun strøget - så mig bagefter og fandt hende så siddende som hun skulle... puha...
Traktoren og vognen er, stolt fortalt af mindstemanden, parkeret af ham...da han hjalp faderen forleden med at samle grene og blade sammen.

søndag, november 09, 2008

Et sjal færdig...

I formiddag blev sjalet færdigt - det er nu vasket, skyllet, centrifugeret, blokket og ikke mindst presset under klæde - og er nu helt færdigt....
Det er desværre ikke så stort - og jeg har endda mange masker - faktisk flere end angivet i opskriften - så enten kan jeg ikke tælle rapporterne rigtigt eller så er det bare et lille sjal...
Faktaboks:
Model: Shetland Triangle fra Bogen Wrap Style
Garn: Arwetta
Forbrug: ca 2½ ngl svarende til 125-126gram
Pinde nr: 3
Ændringer - ingen
Hot or Not: Hot - men skal nok bruges til gave...(er for lille til mig..)
Spidserne havde jeg lidt besvær med at få pæne og da jeg tog sjalet "ned" fra blok-madrassen, "svuppede" de lidt tilbage, så de er nu meget små...meget små.... og da jeg så pressede sjalet, så blev de endnu mindre.... Om jeg kommer til at bruge det selv, ved jeg ikke, men jeg har en gavemodtager i tankerne....istedet for en barselsgave beregnet på babyen...så til moderen... Hun har nok så rigeligt babyudstyr - så mon ikke det vil være bedre med noget til hende...
I eftermiddags var der skønt vejr her på egnen- så jeg valgte at gå en lille tur -forbi her ved gravhøjen og fårene - at turen så kom til at være ned forbi min garnpusher, ja det var en anden sag - men hun havde - og det vidste jeg - dette skønne Dansk Mohair i en knald rød - rigtig nisserød - som jeg vil bruge til bolero, som jeg har strikket før....og der vil være nok i overskud til at lave et par fine håndledsvarmere matchende til...
Den røde farve er bare slet ikke til at gengive - den ER RØD....og garnet er lækkert og Solveig havde et rigtig godt tilbud...

Fed Fest

Jubilæumfesten var helt super... Stemningen lagt - i GormsHallen var der lagt rullegræs, festivalborde og bænke opsat, madboderne i festivalstil (i spidstelte) burgere, mormors mad, pandekagemenu og alskens drikkevarer....
Musikprogrammet var ret alsidigt - først startede Alex Nyborg Trio..., men jeg synes de skuffede, de nåede ikke helt ud ....men Sigrud B og hans cigarer kørte den virkelig af, så salen syede...hold da op.... Efter ham kom en stand-up-kvinde, som vi ikke kunne høre en lyd af, men det forsatte så med ham her og de andre Beatseats....lige så ørene var fulde af propper - også da vi var kommet hjem,..
Det fortsatte med Tom Donovan og The Powls og en gruppe mere..... Vi holdt nu ikke ud til slut, men havde haft en rigtig god aften...i godt selskab..og en anelse øm i b.... da vi jo sad på hårde bænke....

lørdag, november 08, 2008

Hvad er det lige der gør...

at en fredag ikke lige arter sig som man havde tænkt sig.... Sådan en fredag havde jeg igår...
Fra morgenstunden var en af drengene syg - så nogle af formiddagsplanerne blev udsat til over middag, hvor så ældstedatteren ringede fordi hun skulle på skadestuen, da hun i en idrætstime på gymnasiet havde vredet kraftigt om på foden - og på skadestuen havde de, der sad i venterummet siddet hhv. 5½-4 og 2½ time og ventet - alle med samme type skade som min datter.... men hun var hjemme kl. 18...og med besked om ro, is og ingen belastning... (så 20.59 sneen er udsat....)
Men aftenen gik heldigvis super - er ved slutningen af shetland triangle-sjalet, som har været i skammeskrogen for længe - men her til morgen mangler jeg kun 6 pinde og aflukningspinden...
Manden og jeg skal til jubilæumsfest for hjælpere i aften - det er ret spændende, for jeg har hørt forlydender om god musik - så det bliver spændende om det holder stik...

onsdag, november 05, 2008

Opladet...

sikke meget jeg nåede idag... forbi arbejdet -ja, hvornår lærer jeg at huske at få det hele lavet FØR jeg holder fridage.... og så videre til lækkert formiddagsbord ved 10tiden med webstrikbrød og the/kaffe og snak i flere timer, ja tiden gik så hurtigt det var helt utroligt - alt er blevet vendt der er værd at vende. Erfaringsudveksling - strik - verden og alt muligt andet... supert...
Hjemme var jeg først kl. 16 -og lige en gang aftensmad - og videre igen kl. 17.30 til svømning med drengene og knap 1½times ventetid - og her kom Shetland Triangle op af posen tænk den er næsten færdig - men mangler lige de sidste rapporter og kanten...og den har fået et par omgange her iaften, så nu lysner det...(mønstret skulle lige genopfriskes, men nu kører det..)...
Torsdag er dømt hjemmedag - helt.... men kommer der nogen forbi, så har jeg kaffe og the på kanden...

tirsdag, november 04, 2008

Ingen gas...

i ballonen idag... det er godt det er sidste vagt i denne uge, jeg kan mærke at jeg er ved at være brugt. Idag skal jeg faktisk møde før, pga kursus, så arbejdsdagen kommer til at vare 10 timer...
...Vejret er diset og mørkt...godt jeg imorgen skal være i godt selskab og føre livlig samtale - ih hvor jeg trænger til det... og samtidig skal vi strikke og bare være....
Den lyseblå sag er ved at være videre, nu hvor den har været sendt ud til højre p.g.a RundtRegnet...

søndag, november 02, 2008

RundtRegnet - med indhold...


At være foran kameraet er ikke det jeg synes er sjovest, men af og til er det jo nødvendigt...
RundtRegnet blev færdig igår kort før middag, og har hængt på mig siden (- dog ikke på arbejdet, da er det lidt upraktisk - og alt for varmt, der er nemlig konstant 24 grader i opholdsarealerne...)
Det har været en fornøjelse at strikke denne model....

Faktaboks:
Model: Rundt Regnet fra Geilsk
Garn: Geilsk Tyk Uld - 6 ngl (rest 12g)
Pinde: 6mm
Ændringer: ingen.
Hot or Not: Bestemt hot en model jeg vil komme til at bruge meget her i vinter...

Jeg kunne ikke lige stå for at tage et billede af vores "hønsehus" som vi kalder det... da vi for mange år siden købte ejendommen, havde hønsehuset været brugt til høns og duer, men vi fik det rengjort og har siden brugt det til cykler, haveredskaber og børnenes udendørslegetøj...


Men det sjove er, at husets mål ikke passer på nogen leder... Manden der byggede det - kaldet Græs-Peter (udtales (grais-peter -på jysk)) var ikke kendt for at bruge vaterpas/lodstok, så huset er ikke i vinkel - bare se døren! og det er ikke med fundament andet en 10-15 cm ned...højest.
Vores staldbygning - hvor jeg holdt strik-in - er ca 30-40cm længere på den ene side end den anden side af bygningen. Bag hønsehuset, om mod haven, var der hønsegård. Vi skulle i forbindelse med noget kloak/afløb grave bag hønsehuset i forb. med vi renoverede stuehuset, der kom der rigtig mange ting for dagens lys - dåser, gammelt jern, gryder, potter og pander, ja you name it....ihvertfald noget som høns ikke kunne fordøje. Men tendensen for mange år siden på landet var at man havde steder man smed affaldet, da man ikke var med i renovationsordninger. I dag bruger vi hønsegården til at hænge vasketøj op på snore mellem træerne der er der. På stegende varme sommerdage hvor der ikke rører sig en vind overhovedet, er det faktisk det eneste sted der suser bare lige en anelse...og så er der jo skyggen...