mandag, februar 26, 2007

På glatis...

var vi ikke, men uh hvor var det ellers glat i lørdags - et ordentlig tykt lag is overalt.... Vi var hjemme hele dagen - jeg var dog i Thyregod lørdag aften, men der regnede det kun....
Søndag var min mand og jeg med den ene af drengene til bordtennisstævne i Gedved, drengen var efter første runde noget muggen og ville hjem for han syntes at det hele var bare træl og surt..... men efter det system der blev spillet, fik alle spillere lige modstand efter første runde, og her fik han dog heldigvis vundet en kamp, så var lykken da gjort. Men sikke et mylder af drenge (95%) i 9-12 års alderen som alle hver især spillede deres bedste.
På hjemturen "dumpede" vi ind hos nogle venner i Åle til en hurtig kop kaffe og nybagt franskbrød...dejligt.
Jeg havde både fimre-sjalet med (og det blev færdigt og er nu monteret) - og Sommerfuglesjalet med, som nu mangler 8 omgange og en hæklet kant med fm. - jeg er ikke til anden hækling end fm og stm som er "ligeud"... Aftenen iaften vil jeg bruge til at strikke sommerfuglesjalet færdigt, når jeg sidder og venter i svømmehallen på drengene der er til svømning. Der skal jeg sidde i 1½time....

Ingen kommentarer: