onsdag, januar 20, 2010

FO 4 -

FO 4 blev denne Skumfidus... hurtig strikket (samme garn som i sidste indlæg) - og skal bruges som en gave, som snart afsendes. Jeg strikker på en gave til min mor som snart har fødselsdag - men bliver hele tiden forstyrret af arbejde, projekter herhjemme m.m.... *G* Der laves sangskjuler til fødselsdagen - ideen er der, og træarbejdet er bestilt hos min svoger... billede følger senere...
Der er forandringer undervejs her i hjemmet - ikke af de dårlige - men noget der berører os alle... men nærmere herom i et andet indlæg... Dette har betydet at der ikke har været så megen tid at blogge - og den computer jeg har brugt - endte i "myrekrig", så jeg tror jeg er nødt til at anskaffe mig en selv....

søndag, januar 10, 2010

Lyn-strik...og færdigstrik... FO 1, 2 og 3/2010

er der kommet fra hånden - efter at have været "nedlagt" af forkølelse/halsonde/massiv hoste siden den 31.12 - så er jeg ved at komme ovenvande igen - men langsomt...
Jeg er blevet færdig med min sorte cardigan - grundmodellen er Sanne B's Amaya - som sidder rigtig godt.
Faktaboksen siger:
FO 1/2010
Model: Amaya fra Sanne B - str. XL
Garn: Supersoft fra M.Svit, købt på udsalg i sommer.
Pinde: 4,0mm til hele arbejdet
Forbrug: ca 442g Supersoft farve Graphite, ca 20g Zauberball: Vægt ialt incl lynlås(18g) 480g.
Bemærkninger: Modellen strikket i glatstrikn. og i den nederste kant på for-bagstykke samt ærmer er der strikket hul-krusmønster over 6 m. På en tidl. model havde jeg også hulkrus på bærestykke, men dette er undladt denne gang...
Garnet har været noget stift at strikke af, da det har indeholdt spindeolie - og min erfaring må herefter være at det vil være en god ide at vaske garnet før strikningen påbegyndes, det er ret hårdt for (mine) hænder at strikke med.
Ændringer: Ja, det er jo det undladte hulmønster Sanne B har lavet, men jeg må jo strikke et eks. på et tidspkt med hendes hulmønster. Ydermere har jeg undladt knappekanten - og istedet syet lynlås i.
Hot or Not: Absolut HOT - og straks i brug...og vil blive brugt som erstatning for min(-e) efterhånden tyndslidte Avisjakker af MI....


Faktaboksen siger om næste færdige produkt:
FO 2/2010
Model: Skumfidus af Geilsk
Garn: Inkawool fra Hjertegarn i 100g ngl. i farverne: Pink og Sort
Pinde: 4,5mm så passede strikkefastheden
Forbrug: 98g heraf 62g sort og ca 36g pink
Ændringer: ingen
Hot or Not: HOT hot... skal gives til en god kollega, som sød hævn....


Endnu en hue:
FO 3/2010
Model: Turn a Square af Jarred Flood (gratisopskrift på Ravelry)
Garn: Inkawool fra Hjertegarn - farve pink
Pinde: 3,5mm til starten og 4,5mm til øverste del...
Forbrug: ca 64gram
Ændringer: strikket rib hele vejen op, og forsøgte en pæn aflukning i toppen. ellers fulgt opskr.
Hot or Not: jeg håber den findes hot af en af børnenes klassekammerater, som har bestilt en sådan...selvom han var noget overrasket over at skulle betale for garnet.... ja, jeg strikker altså ikke gratis...

- og så er der indløbet flere bestillinger fra familien på huer.... de er vilde - allesammen - med de huer jeg har strikket - så skal man jo sørge for at de har noget at vælge mellem, ikke?
Det har ellers været en gyser de sidste par dage, da datterens nye hest manglede at komme gennem en afsluttende dyrlæge-uns - og her var der en bemærkning, som vi har vendt og drejet x rigtig mange.... dyrlægeregninger/evt. opr. på dyrehospital m.m - men en tredie dyrlæge var "ind over" idag, og kunne komme med beroligende fakta. Hvis ikke, så var det retur med hesten og ny søgning....Men det skal vi heldigvis ikke nu!....

lørdag, januar 02, 2010

Godt og Lykkebringende Nytår

ønsker jeg alle læsere, dog med en anelse forsinkelse...
Dette skyldes jeg ligger underdrejet...en slem forkølelse/hoste med feber har gjort at jeg har været slatten siden den 31.dec.. Selve nytårsaften lå jeg på sofaen og så ikke fyrværkeriet udenfor, hvilket jeg altid gør meget for, men der var ingen kræfter til det.
Energi til at strikke er må det yderste minimum, for hele kroppen værker - og lysten er der ikke rigtig heller...
Datteren har fået sin nye hest hjem. Den er ganske godmodig og en ung hest. Den skal hun nok få fornøjelse af. Der afventes den sidste dyrlægegodkendelse, så er handlen helt afsluttet.

lørdag, december 26, 2009

Glædelig Jul

Jeg ønsker - forsinket - alle der læser med her på siden
en rigtig
Glædelig Jul

søndag, december 20, 2009

Første julepakke

kom til mig fredag fra veninden på Island...
Åh hvor skønt... indeholdende servietter matchende tændstikæsker samt lidt islandsk lakrids - og ikke mindst en ny strikkebog fra Istex...ih hvor er der mange spændende modeller i den... jeg har nogle i tankerne...og lidt garn på lager er der sørme også.
Det varer ikke længe så skal jeg på job...drengene er ude i sneen, hvor er de glade. De kommer ind efter flere timer og har æblerøde kinder, snakker og griner - fortæller om turene på kælkene, sneboldkampene og hvad de nu ellers har fundet på...
Flere kolleger har været forhindret at komme på job, men jeg har ikke haft transportproblemer, trods vejen er snoet, bakket og på anden vis udsat - men ikke nok til at jeg ikke har kunnet komme frem. Idag og to arbejdsdage mere, så er der juleferie...og strikkefri.. jeg trænger til at røre pindene - har ikke haft tid de sidste par dage.

torsdag, december 17, 2009

Dejlig uge........

Forleden blev ponyen herover solgt - og nu er pigens bankbog fyldt med varme kroner, der venter på at blive brugt på en hest.... (klik på billedet)
Her er "rovet" fra turen til hovedstaden - først på ugen. Jeg besøgte en god veninde og familie om mandagen, og tirsdagen var afsat til shopping og samvær med Lene Sophie....det var en rigtig dejlig dag, vi besøgte garnbutikker i centrum, spiste på en hyggelig restaurant og fik lækker kage på La Glace....og hvor kan stedet da anbefales...Tusind tak for dejligt selskab til Lene Sophie...
Indkøbet blev til 2 ngl. ragsokkegarn fra Sommerfuglen og 4 ngl Pulsen Tweed 300 og 4 ngl. Mohair samt 8 ngl Babymerinould...samt to babystrik-hæfter. Jeg nåede også at strikke to huer på turen....
Overnatningen var på byens bedste hotel...min moster i Rødovre...
Inden jeg tog afsted blev jeg færdig med mit Revontuli-sjal... Det blev stort. Jeg brugte 1 ngl Kauni a 150g samt en rest rosa, der matchede, med 34 gram til den yderste bort. Farvespillet er rigtig flot... og det er ikke sidste gang jeg strikker denne model...
Hjemme så det sådan ud lige før spisetid i går... her til morgen er der kommet mere... måske 10 cm...
I søndags var vi hos min bror, som har fået disse skønne hvalpe Freja(med plet i panden) og Toke, som deres gamle hund var far til... Søde og legesyge var de...og helt uimodståelige..
Vasketøjet kommer ikke lige udenfor i de næste dage... tøjsnoren er optaget...

tirsdag, december 08, 2009

Næsten tilbage

ved udgangspunktet på min sorte cardigan - jeg sad i svømmehallen x 2 igår a hhv 1 og 1½ time - det gav nogle omgange. Men i løbet af dagen jeg nåede også at udskifte foeret i min røde postfrakke som havde behov - sammen med foeret blev der sat thinsulate i, så nu skulle den gerne kunne holde mig mere varm end tidl., men den er nu også blevet noget tungere/tykkere af det...
Huset skal om lidt overraskes med en tur med støvsugeren, og ovnen skal arbejde lidt for føden, der kommer i eftermiddag kunder til ponyen.
Ja, der er ikke kommet noget ud af alle de besøg der er gjort mht at købe hest - enten har de ikke kunnet det som ejerne sagde eller så har der været fejl i røngten (spat,mus etc) eller andre staldfejl så som væver/krybbebidder - så pigen venter... Ponykiggerne idag håber vi på at de falder for ponyen, der er nemlig kontant afregning - ingen hest i bytte - så er det nemlig også lettere at handle om hest... Men lad os vente at se...

mandag, december 07, 2009

Æv altså...

hvor er det træls at opdage, at det ½forstykke man har strikket på med turbofart, er strikket på en pind et ½nr for stort.... altså 4½ istedet for 4.... Det giver nemlig ikke samme længde og bredde... så det er en ommer! surt...og jeg som ikke synes det er sjovt at strikke noget 2 gange af samme garn...Men sådan går det når jeg nu ikke får skrevet ned i opskr. hvilken p. jeg har startet med, for deter et par uger eller 4 siden jeg sidst har strikket på min sorte Amaya-variation..min strikkefasthed svarer ikke til opskr. selvom jeg bruger Supersoft.
Men det positive er at jeg nu har fri til og med den 17.12.... Der var nogle feriedage der skulle "brændes af" før nytår... Så der skulle kunne nås en masse strik, julegaveindkøb, rengøring og julebag... og jeg tror vi starter idag... - med at strikke ....he he...

torsdag, december 03, 2009

December i fuld gang...

Kalenderlyset tændes først idag, da jeg er bagud med dekorationen... men der er fuld gang i pakkekalenderen. Ældstebarnet, som jo er flyttet hjemmefra, får iår sin sidste kalendergave - en kurv fyldt med mange forskellige, sjove, nyttige og unyttige småting - den var sjov at lave til hende....

Jeg har været i sommerhuset for at gøre hovedrent...ikke lige det jeg synes der er sjovest at foretage mig, men fremfor at betale en svimlende høj sum i nærheden af de 6-tusinde, så kunne jeg godt selv... Det har så gået ud over strikketiden - men jeg har formået at få en lille let vest fra hånden. Det er en gave.
Faktaboks:
Model: Vest med Bladmønster - fra Brugsens opskr.
Str.: M/L
Garn: 225g mørk grønt uldgarn fra et spinderi i Sverige (fået som gave)
Pinde: 5,5mm
Bemærkninger: Der er ikke oplyst løbelængde på opskr., men jeg så et ngl i Brugsen forleden og der angives løbelgd til 100m/50g.
Vesten er strikket i dobb. garn. For at jeg kunne få en str., som lå mellem xs/s og m/l - som havde en forskel i brystvidden på 16 cm, regnede jeg lidt, og fandt at hvis jeg strikkede på p. 5,5mm frem for p.6mm så ville jeg få en str. midt i mellem. Så den færdige brystvidde er nu på 88cm.
Ændringer: hm der kom lige et par cm mere på i længden ved et "uheld", men det færdige resultat er ikke blevet dårligere. Ydermere har jeg sat lynlås i, istedet for nogle utrolig grimme hæklede knapper - ja, jeg har altså noget med knapper, kan vælge tøj fra pga grimme knapper....og det går så ud over modtageren denne gang. Men de skulle være store, klodsede og ikke særlig kønne.... Derfor lynlås! (og så skulle de hækles....og det kan jeg altså ikke finde ud af!!)
Hot or Not: Jeg finder den hot, men håber tilsvarende at modtageren også synes det. Modtageren er glad for grønt. Nu skal den pakkes pænt ind og afleveres søndag 8 dage...
Kraven set forfra.
Weekenden er i arbejds-regi, men herefter er der fri frem til og med den 17.12.... hvor dagene bruges "fornuftigt" - der skal bages, klargøres og indkøbes gaver til julen, kalkunen hentes hos slagteren m.m. - jo dagene skal nok løbe afsted. En tur til Kbh's omegn bliver det også til, og jeg har fået aftaler med et par søde strikkere, at vi skal indtage byen den 15....

søndag, november 29, 2009

Eyja færdig...

- og den er bare blevet super.... Pigen er super tilfreds... den sidder perfekt... og længden var helt ok, det er den korte model.
Nu er den vasket, centrifugeret, rullet og tørrer lige det sidste liggende på badeværelsesgulvet...
Faktaboksen siger:
Model: Eyja fra Lopi hæfte nr 26
Strikket i str. M, kort model.
Garn: Létt-Lopi fra Istex - købt og bestilt fra Island.
Forbrug: iflg opskr.9 ngl bundfarve, 1 ngl hvid og 2 ngl sort, men der er brugt knap 8 ngl bundfarve, ½ngl hvid og 1 ngl sort og 5 meter af 2.ngl sort.. (vægt 464g)
Ændringer: ingen - hvilket jo er lidt usædvanligt.
Bemærkninger: Jeg har gang på gang oplevet at der er beregnet rigeligt garn til Lopi-hæfternes modeller, så der kan blive til et par handsker/hue el. lign af det resterende.. - og så har den været hurtig at strikke - ca. 3½ uge... og ganske som jeg beskrev i et tidl. indlæg, så har bærestykkets mønster været så spændende at strikke at jeg ikke fik lavet en disse lørdag formiddag... jeg måtte bare strikke en omgang mere - og endnu en.... så den var færdig lørdag over middag. Endehæftning var der ikke meget af - for jeg har splejset så mange ender som muligt, og strikkehæftet hvad jeg kunne...så det tog ikke lang tid at færdigmontere den...
Hot or Not: Absolut hot.... og bruger hun den ikke, så....

- og som noget overraskende.... er jeg startet på et Revontulisjal, som jeg er halvvejs med. Desuden en kort, smart vest hvor rygstykket er mere end halvvejs færdig - "forbrydelsen II" gav glødende pinde... Billeder følger...


mandag, november 23, 2009

En søndag med fart på...

dagen igår startede med at jeg skulle køre yngstemanden til håndbold, og derefter skulle konfirmanden til gudstjeneste og være hjælper.....og han skulle være i kirken 20 min før gudstj. start.... men underligt nok, var der ikke et øje, da vi kom... og da kl. blev 10 kom graveren.... øh, det starter først kl. 10.30..... Så er det lige at man bliver lidt træt i hovedet af sig selv ved ikke at ha kigget efter det rette tidspkt....Og det gjorde at min aftale med Solveig i Billund blev forsinket...
Men det gjorde ikke så meget. For det blev opvejet af den fantastiske hyggelige stemning der var på messen. Og sikke mange mennesker der kom, det var som at se sild i en tønde.... Blandt udstillerne var der bl.a. hende her, hvor jeg købte opskr. på halvhandsker m fletninger og noget meget meget lækkert blødt uldgarn... lidt længere nede stod hende her med spændende filtede ting... og hende her var der også....
Blandt udstillerne var der også hende her... som jeg havde som jordemor til mine tre yngste....hun havde nogle skønne keramikknapper som jeg bare måtte eje til et eller andet strik.. Senere på eftermiddagen måtte jeg tage på arbejde, så nu har jeg vist fortjent at holde fri idag...
Der var mange kendte ansigter der kiggede forbi Solveigs stand med hendes smukke strikkede sjaler, bluser og andre spændende småting... - og tak for godt selskab til Solveig...

onsdag, november 18, 2009

"De Kreative Tøser"

holder Messe i Billund (klik på linket, så kommer plakaten frem) - det gør de den 22. nov - altså på søndag... det er en messe for kunsthåndværk og der er arbejdende salgsboder med alskens hobby- og kreative ting. Stedet er her og lige ved busforbindelser.
Jeg var på besøg der sidste år og var meget imponeret. Det er et besøg værd.
I år er jeg med som hjælper hos Solveig - min lokale garnpusher - det bliver lidt spændende.... Der er ikke de store reklamer for dagen, men lidt omtale har jeg da kunnet finde her og her...(der er gratis entre)...

søndag, november 15, 2009

Så vender vi kajakken...

eller hvad man nu skal sige... jeg er ihvertfald ved at være ovenpå igen efter at være blevet ramt at et gedigent maveonde med indbygget kvalme og dertilhørende effekter...siden onsdag hvor jeg måtte tage hjem fra job..... Jeg var end ikke istand til at sende børn i skole torsdag, og havde det bedst liggende, men når man så ligger meget, så bøvler ryggen...så er det op at sidde, og siddende, så meldte kvalmen sig sammen med svimmelheden... ja ren elendighed var det da...men nu er min ration af influenza/vintersygdomme vist i hus, så jeg springer resten af mulighederne over!!! tak...
Alt dette gjorde at jeg desværre måtte jeg ulejlige en masse søde kvinder der ville komme til strik-in med afbud - men jeg håber så at de istedet har nydt det skønne vejr - solskin - som har været idag... ikke særlig koldt har det været. Jeg må så, som Inge siger, stå ved at have inviteret til marts 2010 til strik-in - hvilket jeg naturligvis gør... Jeg skal bare lige have nogle praktiske ting på plads, så melder datoen sig.
Jeg har ikke fået strikket noget af betydning - svimmelheden og kvalmen gjorde at jeg ikke kunne holde det ud...men idag har jeg det trods alt bedre, og har strikket. Pigens kjole er i fuld galop nu, og jeg mangler ikke mange centimeter før jeg skal holde pause og igang med at strikke ærmerne.... det skal nu ikke tage mange dage før bærestykket er på vej. Jeg kan rigtig godt lide at strikke disse runde bærestykker, som lige skal have den næste omgang, og den næste.... så man liiiiggge kan se hvordan mønstret bliver....og så en til... og så vupti, så er man hurtigt færdig... og den ældste har spurgt om jeg vil strikke en lign til hende - men gerne med snoninger... ja, strik er vist ved at være populært her hos mine piger... ikke dårligt vel?
Billedløst er indlægget også... harddisken på computeren døde, bad-luck for den, men jeg havde flyttet alle billeder...(har nu lånt datterens)

tirsdag, november 10, 2009

En ny model på vej...

Denne lækre model - den lilla tv. i hæftet Lopi 26, er undervejs... dog opdagede jeg imorges at der var en matematisk beregningsfejl....så der måtte hylles (mindst)10 cm op!!!! ikke noget jeg er særlig vild med, men jeg kunne ikke redde det på anden vis... hm hm... (læs dog opskr. ordentlig incl. forkortelserne sammen med før og efter masker = rigtig indtagninger) ja, det skal jo ikke være for nemt, vel? Datteren venter og spørger hele tiden til den, så jeg må vist hellere have turboen på...
Weekenden bød på skuffelse for datteren, da dyrlægens besøg havde den konsekvens, at hesten som hun havde fået hjem, måtte retur - der var simpelthen for mange staldfejl, til at det var acceptabelt. Men skuffelsen er ikke større end at i den kommende weekend skal der kigges på en ny 5åring....
Den kommende weekend er også under forberedelse her... jeg holder strik-in på søndag - og det bliver bare spændende, - nogle er nye ansigter og andre kendte, fra land og rige... Jeg glæder mig. Der er stadig nogle pladser....hvis ...

mandag, november 02, 2009

Her sker der altid et eller andet....

bl.a med vore heste... Malene har nået alderen hvor hun ikke kan ride pony til stævner længere, og derfor har hun længe været på jagt efter en hest - og nu er han vist fundet - og bliver byttet lige over med hendes pony, som har fulgt hende de sidste 3½ år.... Hun har selv trænet ponyen så den har rykket sig til at være en dygtigt pony - især som begynderpony til pigen, der gerne vil til stævner. Men som alle andre steder er der krise, og hestene bliver ikke handlet med samme hast som tidl...

Men flot er han....og et meget roligt gemyt, og tog weekendens postyr fint... Han kom hjem til os i lørdags på prøve....han er ret høj - omkr. 170 i stangmål...

Lørdag blev tilbragt til håndboldkampe i Vejen Idrætscenter, hvor Laurids spillede....jeg fik startet på kjolen til Malene i det lilla islandske garn... og det glider fremragende fremad... Lørdag aften kom jeg til at starte på en lille kort vest i Noro-garnet, den er jeg nu næsten færdig med... Søndagen gik med hygge og strik...og kiggen på heste der blev longeret og redet... Trafiksikker er den nye hest ikke, så det skal trænes...

onsdag, oktober 28, 2009

Nye fibre og dejligt besøg...

fik jeg idag - det var et skønt besøg.
Jeg var for 3 år siden i Island i praktik som en del af min uddannelse - og her boede jeg hos Maria og hendes børn. Det var 4 uforglemmelige uger....
Og idag var Maria og børn på besøg hos mig i forbindelse med deres ferie i DK. Det var en dejlig oplevelse. Hun medbragte garn - som jeg havde bestilt hos hende, der var så lige lidt ekstra med... Islandsk slik... især Noa Kropp's er lækre...og lakridsen...
Det er LettLopi-garn som er hjembragt - og farven lilla efter ønske fra en af pigerne, hun vil gerne have strikket denne lange sweater som ses i midten af billedet....så jeg må hellere komme igang...
Jeg har fået en Baktus færdig... et lækkert tørklæde, som har hængt om min hals siden det blev tørt....
Faktaboks - forkortet udgave:
Garn: Noro Silk Garden Lite købt på festivallen i Svendborg...
Forbrug: 112gram - str. ca 200x22cm - de 12gram er fra et ekstra ngl,
Pinde: 4,5mm
Hot or Not... : super Hot... et tørklæde som vil blive brugt flittigt vinteren over...
Her Maria og jeg....se lige hendes trøje, den er rigtig flot......Drengene hyggede sig med hendes piger, sproget - ja, børn finder jo ud af det, så det var ingen hindring.
Jeg har forresten en "farve-leg" hængende over hovedet om farven GUL - men åh, den er sørme svær, jeg har faktisk ikke meget gult i mit hjem, det er er minimalt, så jeg vil springe den over....

mandag, oktober 19, 2009

Ferien er ovre....

egentlig holdt jeg ikke ferie som sådan, der var nogle arbejdsdage indblandet. Men mand og børn hyggede sig herhjemme.
strikketøjet er blevet rørt - og jeg har gang i et par strømper til yngstemanden - jeg er ikke så vild med at strikke strømper, så to par på 3 uger, er vist stort....
Turen rundt om søen ved Højmosen...der var ingen deciderede stier, så det var mest hvor det lige passede at gå....


Ups - her var der lige to drenge der fandt et dejligt egetræ, som var klatrevenligt....

Lørdag var vi på besøg hos gode venner i Aale - og var ude i en højmose, som ligger i nærheden. Hvilken skøn natur... der var helt vindstille, solen skinnede og himlen var blå... hvilket skønt efterårsvejr...
Vi har aftalt at der skal besøges mange lignende steder -

søndag, oktober 18, 2009

Strikket kjole

Så blev kjolen færdig...
Faktaboks:
Model: Kjole med rundt bærestykke, garn og mønster købt her.
Str.: L
Garn: Navia Uno - 4 ngl iflg. opskriften, men jeg måtte ha fat i endnu et ngl. (heldigvis var der en webstrikker der havdet en rest...) strikket i dobbelt garn.
Pinde: No. 8 rundpind.
Forbrug: 218g.
Bemærkninger: God og let opskrift, velbeskrevet - ikke for megen overflødig tekst.
Uha, det var lidt af en gyser, for jeg kunne fornemme efter at ha fået ryg og ærmer færdige, at der ikke ville være garn nok, og da der ikke var mere i farven hos sælger, måtte jeg ty til Webstrikkerne, og der var en rest, som jeg fik brug for. Jeg brugte 18 g mere.
Ændringer: Umiddelbart ikke nogen, dog kom jeg til at strikke to p. rib mere på for- og bagstykket, samt en omg. mere inden indt. på første pind i glatstrikn. Dette burde ikke have indflydelse på det mgl. garn, for jeg mgl. garn til 20 pinde i bærestykket...men garnmanglen kan skyldes at jeg strikker noget løst på så tykke pinde.
HOT or NOT: uha, ved det ikke lige helt... synes ikke lige den er blevet helt som jeg havde forventet....men pt. ligger den til tørren, så en gang vask kan måske ændre synet.... Det har nok lidt at gøre med garnets kvalitet, ikke at Navia er dårlig. Det er første gang jeg strikker i garnet, men finder at det virker sådan lidt grumset eller hvordan det nu skal beskrives. Den er super med en bluse under, og er dejlig varm, så på den vis skal den nok blive brugt. Havde regnet med at den skulle bruges til et guldbryllup vi skal til i beg. af nov., men lad os nu se, hvad jeg bestemmer mig til. Bærestykkets mønster er enkelt og flot...Halskanten er meget fin, og den virker ikke til at ville blive ekstra vid. Sidder pænt over skuldrene. God pasform!

NOTE: Kjolen er tænkt brugt sammen med en kort sort nederdel, med smarte strømper til samt en evt. knaldrød eller lilla bluse under og evt. et par matchende sko/støvler til... jeg kunne aldrig finde på at udsætte mine omgivelser for en gang lårkort kjole....

Jeg fik fredag aften strikket meget på kjolen, så der manglede kun få omgange lørdag form. Fredag havde jeg besøg af Inge og Fru Brogaard - et impuls-strik-in - til hyggeaften med strikketøjet. Jeg havde kun den ene af drengene hjemme, og han ville ikke strikke (!) så var jeg jo nødt til at have selskab af nogle der ville... Ih, det var altså rigtig hyggeligt. Det må gentages. Tænk, Inge lærte mig noget nyt, noget omkr. aflukn. af masker i tåen på en strømpe, det så drabeligt ud med at få ført pindene ind i strømpen for så at strikke afslutningsmaskerne sammen fra indersiden, men det gav en flot afslutning på tåen... Nu er mindstemandens andet par strømper i fuld gang med at blive færdige, og metoden er afprøvet - med succes....Dejligt at lære noget nyt!!!

lørdag, oktober 10, 2009

Hvor er det irriterende....

at have set noget og så ikke eje det????
- Kender du det? - det sker altså her...engangimellem...og det bliver ved med at spøge, den opskrift, model eller det lækre garn, der er set....
I Svendborg var vi forbi denne lille skønne strikkebutik.... herinde hang der en meget flot kort kjole med rundt bærestykke.
Der blev snakket frem og tilbage om kjolen - skal/skal ikke. Hjemme igen blev kjolen altså ved med at spøge... så nu ejer jeg den - incl garn.... Den kommer på pindende engang her i ferien - måske allerede imorgen...det virker som hurtigstrik - p. 8 og dobb. tråd...
Jeg har ikke ferie i weekenden og i den kommende uge, men har dog en ekstra fridag imorgen søndag, hvor turen går til Vadehavet - hvor vi skal se Sort Sol - det er ihvertfald tanken.Og derfor skrælles pærer, der er hentet i haven, de skal "omsættes" til en lækker pærekage, som skal medbringes i vores kaffekurv imorgen.

- Ahm hm - kom forresten til at se at i min pose fra strikkefestivallen havde sneget sig tre ngl hvid lækker blødt alpakka... Det ene nøgle er smuttet nordpå til en, der ikke kom med iår.

torsdag, oktober 08, 2009

Strikkefestival 2009

Skønt garn var der at finde i Svendborg... - men ikke mindst dejligt samvær med andre ligesindede, som trængte til en weekend med fuld forståelse fra øvrige deltagere - fordybelse, inspiration, munterhed, henrykkelse og begejstring - over garn og strikketøj... Herover sidder Jane H, Bebiane og Anette....
Ruth holdt et yderst inspirerende og spændende foredrag om sit liv med strik... Tænk der var så stille i meget lang tid... næsten 2½ time - kun afbrudt af kort pause - at man kunne høre en knappenål falde... men selv om næsten alle sad og strikkede var det muligt at høre alt hvad Ruth fortalte.

Her et stemningsbillede fra fredag.... Der var optaget i alle sofahjørner/grupper - men altid plads til en til...

Jeg havde den fornøjelse at bo sammen med Bebiane - det var rigtig hyggeligt...Garnkøb... hm hm, lidt kom der da med hjem... en stor cone med 1 kg merino og 13 ngl Noro fra Lisette, 3 ngl alpakka, opskrifter fra Sanne B/Ruth og Navia-hæfter og pinde. Lørdag var vi nogle der gik en turné i Svendborg til strikkebutikkerne - og hos Strikkefeen så jeg en rigtig smuk kjole/tunika, som jeg efterflg. har måttet bestille, for den har rumsteret i mit hovede siden jeg så den... så den kommer en af dagene...

Jo, der var mange fristelser men jeg holdt mig - nogenlunde - på måtten...
Det bedste var dog gensynet og samværet med alle strikkere....der var mange nye med iår, det var bestemt ikke dårligt - så skabes der jo nye relationer.
- og fik jeg så strikket noget... hi hi ... ikke særlig meget... men lidt på flere ting.. og en hel drengestrømpe blev det til... og makkeren er færdig, og mindstesønnen er super tilfreds..