søndag, december 16, 2007

Næsten færdig med julegavekøb - 3 tilbage

Det gik som smurt med at købe julegaverne igår - jo, der var mange mennesker, men ikke sådan at kø'erne var ulidelige lange - børnene nød at være med - det var en hel fornøjelse. Den mindste er heldigvis ret god til at holde tand for tunge om købte gaver.....
I mine skabe i køkkenet er der altid overraskelser - så da jeg ryddede op i det ene kom der en lille æske frem der indeholdt disse ting - en kæde med Kvindetegnet, som jeg fik som teenager af min onkel der arbejdede hos en sølvsmed (- det er dog ikke sølv) nogle brochebogstaver m/ min søsters initialer og en trøjehægte. Trøjehægten har jeg faktisk manglet - jeg vil sætte den på min Pyramide fra i sommers, den flaner lidt foroven synes jeg - det vil måske pynte? Selve æsken husker jeg ikke hvor jeg har fra, men den er af ældre dato - Lidt sjove ting....
Men efter dette fund fik jeg da lavet konfekt og mindstemand lavede kokoskuglerne med stor iver. Fik systematiseret fremstillingen, jo, han skal nok blive til noget!
Strikketøjet holder pause - jeg fik knap strikket en½pind i aftes, jeg var bare for træt...og så desværre ikke de sidste 5 min af Hr.Morse...æv. Jeg får vist ikke lavet nogle nogle julegaver iår i strik - men så har jeg lidt fridage ml. jul og nytår (og et par nattevagter) så det udligner sig vel med strikken...
De sidste tre julegaver købes idag i Billund - så er alle i hus! Så kan den næste uge "nøjes" med at stå i rengøringen og endelig klargøringens tegn - jeg har arbejdsweekend d.(21.)22+23 samt den 24. - heldigvis i dagvagt, så hvormeget jeg når er nok begrænset. Min mor er bestilt til at komme med kost og spand i samarbejde med mig, desuden til den 24 til klargøring af grød og kalkun! - jeps planlægningen er i fuld gang. Det er som om at overskuddet er ved at vende langsomt tilbage, når der er lys forude!

Ingen kommentarer: