fredag, august 28, 2009

Herligt med webstrik

når jeg har fridage... ons- og torsdag havde jeg besøg af Jane og Fanta (hunden) Vi var på turné til mange spændende garnbutikker; i Vejle og i Randbøldal (hos Solveig, Webstrikker) men igår var vi i Ry hos Birthe P. og hun har rigtig meget fristende liggende på hylderne. Vi nåede dog ikke Katrinelund v/Bryrup - men næste gang....
Efter at bilen var blevet "fyldt" med garn.... så indtog vi frokosten på Himmelbjerget. Det var skønt...
Jane berigede mig med 10 ngl. lækkert svensk uld i mørkgrøn, grøn og råhvid sammen med en opskrift.
Der blev ikke strikket så meget men der blev snakket og hygget. Det er så berigende at kunne udveksle ideer og tanker med andre der er lige så "ramte" af fibre - der er jo fuld forståelse hele vejen igennem for det lager, man hele tiden har behov for at supplere med det mest "nødvendige".....
Tusind tak for dit besøg, Jane...
Jeg er nu i fuld gang med det sidste ærme, og er nået ret langt, så - trods arbejdsweekenden - regner jeg med at have min Amaya-variation færdig man- eller tirsdag...

mandag, august 24, 2009

Tiden løber...

synes jeg... der er så meget jeg vil nå, men døgnet har ikke mere end24 timer....

Jeg strikker ihærdigt på min Amaya-variation med hulkrus istedet for originalmønstret...nåede at få det sidste forstykke færdigt og begyndt på ærmet i lørdags til OpenAir koncerten i Legoland....og nu synes jeg det går stærkt. Ærmet er mere end halvfærdigt, så i løbet af et par dage, skulle begge ærmer være færdige.
Drengene nød at være til friluftskoncerten og vi havde nogle dejlige timer sammen med Nettie og hendes børn....
Søndagen gik med at "cykelsmeden" fik ordnet alle cykler og "discjockeyen" fik blæst vore trommehinder godt igennem...

torsdag, august 13, 2009

Sikke en pakke.....

og hvilken pakke der ankom igår... med garn - rigtig meget supersoft garn... købt her - i graphite, indigo og heather nok til flere bluser...der er lidt over 1500g. Ikke dårligt for lagerstatus'en vel? Lagerstatus... uha, nedbringelsen er ikke gået så fint, som lagerøgningen!
Min "medsammensvorne" havde vundet det op i nøgler for at lette forsendelsen....Uh, det ser godt ud - og der er planer for det...(som for alt andet garn)
Marmeladen fra forleden er virkelig mums... og idag skal ældste og jeg plukke flere af blommerne før de falder på jorden og bliver ædt af hvepsene eller rådner i sommerregnen, som vi er noget plaget af...
Jeg mangler kun to meloner for at have ingredienserne hjemme. Æblestykkerne jeg havde puttet i var ikke helt udkogte, så marmeladen blev, med gammeldags hjulpisker, pisket let igennem. Det gav lige den konsistens, som jeg ønskede. Vi har prøvesmagt indholdet i det første glas.....
Strikketøjet spurter gennem hænderne - jeg nåede meget langt på rygstykket igår - og jeg har fundet det "forsvundne" forstykke...
Men ih hvor garnet smitter af på pinde og hænder...

mandag, august 10, 2009

Det banker.....

Banker fordi drengene bygge hule i træet ude i gården - temmelig højt oppe ja nok tæt på 4-5m... og da det er højt oppe har vi betinget at de laver et solidt rækværk, så der hentes brædder "på lagret" omme bagved... der saves, bankes og arbejdes ihærdigt..... "...for der skal også tag på...."

Høst 2009 003
Originally uploaded by
Lyngbystrik

Igår og idag har de arbejdet som bedste venner om projektet, men det er rart at de snart skal i skole igen... de trænger! Men de glæder sig også, da de begge skal have lærerskift, og ny klassesammensætning i den ældstes klasse - de bliver 27 elever!

Update: Hulen er færdig... rækværket er hele vejen rundt. Stigen er hejst op i et sindrigt hejsesystem, så ingen fremmede umiddelbart kan kravle derop. De to tværgående bærende "spær" er fastgjort med wirer, og kan ikke bare sådan lige fykkes ned, forsikrer den ældste "arkitekt" sin mor. Presenningen der skal udgøre taget er ikke fastgjort endnu, men det arbejdes der på, hører jeg...

Det bobler idag fordi...

jeg fik 2½ kg lækre blommer i aftes, som nu er udstenede og bobler lystigt sammen med en hel groft revet honningmelon samt 2-3 æbler i tynde skiver og ½stang vanille... sukkeret skal i om lidt, glassene står klar på bordet.... det er lige til at gå til... og det kan så smags-testes imorgen...
Jeg nåede et godt stykke i aftes på mit strik - så det går dejligt fremad.... nu skal jeg så lige se om jeg kan huske hvor jeg lagde det forstykke jeg er færdig med...hm hm...

Høst 2009 006
Originally uploaded by Lyngbystrik

lørdag, august 08, 2009

Så vaskes der...


og høsten er i hus.... dog ikke halmen endnu, da maskinstationen ikke har haft tid at presse i big- baller endnu...det er ret øv, da halmen her til morgen blev våd af regn...

Vaskemaskinen er kommet i hus... fedt nok. Jeg må indrømme jeg er overrasket - i den positive retning... den er enorm lydsvag, så jeg ofte lige skal ud og kigge om den kører..- har jo været vant til at det lød som et tærskeværk....og det gør den jo...programmerne er super - der er et 20min program, som jeg tror vil blive brugt en god del. Der er jo ingen grund til at bruge vand og strøm på tøj der kun skal skylles op.
I min have har jeg et pæretræ - som i år for første gang bærer frugt. Hele 6 stykker.... jeg håber at de bliver siddende til de er modne. Det er en helt speciel pære. Frugtkødet er rødt indeni. Fik for 5 år siden lavet podninger på planteskolen, og nu bærer træet frugt. Succes...
De øvrige frugttræer er ved at gå i "knæ" over al den frugt på grenene.
Strikkeriet har ikke haft gode vilkår den forløbne uge, da jeg er startet i nyt job, og energien har ikke været der til at strikke... Men det kommer igen...

mandag, august 03, 2009

NZuld og Noro

i en skøn farvesammensætning...Aubergine og rødlige nuancer...
- jeg er i fuld gang med at strikke en cardigan til migselv... jeg købte forleden Amaya fra Rasmilla.dk.
Af en eller anden ukendt grund, så strikker jeg ikke mønstret fra opskriften, men har lavet egen variation... ikke fordi mønstret fra opskriften er kedeligt eller ikke passer mig, det er faktisk rigtigt fint. Den skal strikkes på et tidspkt med originalmønstret..
Men da jeg havde et ngl Noro strømpegarn(som jeg ikke får strikket strømper af - ej heller hæklet noget af..) liggende ved siden af lammeulden og det egentlig matchede hinanden ret godt, ja, så blev der lavet strikkeprøve....jeps, strikkeprøve...hvilket faldt godt ud, så nu er jeg begyndt - ja, faktisk mgl jeg lige nu ganske få cm i at have et forstykke færdigt....øverst på forstykket har jeg strikket ca 8 cm mønsterstrik ligesom her nederst...

fredag, juli 31, 2009

Opdatering...

er der egentlig ikke så meget af... ferien er ved at være brugt - nyt arbejde påbegyndes mandag - og jeg glæder mig....
Vi havde i lørdags besøg fra Sindal af Jane og familie - hvilket var rigtig hyggeligt. Vi nåede meget - sightseeing i lokalområdet - en tur hos Bindeballe Købmandsgaard og så i Tørskind Grusgrav med Robert J.'s kunst - hvad man så end mener om det, så er der mange der stopper og går sig en tur mellem stenene og det gamle jern...
Det var ganske fornøjeligt med besøget - det må gentages...

På strikkefronten er det lidt sløjt... denne babyjakke (Dock Soup) skulle ha været færdig til i mandags hvor jeg fik besøg fra England, men nu må jeg sende den til Julius's forældre, så de kan hjælpe ham i trøjen... men jeg mangler lige at sy en lynlås i, men den skal lige kortes først...så bliver den sendt...Garnet er Peru-ulden - og håndfarvet i blå frugtfarve - hvilket gav en skøn turkis-lign. farve - forholdsvis jænvt fordelt i garnet...
I formiddag var Inge her og fik syet og klippet i en barnetrøje, som havde en snæver halsudskæring, så nu venter jeg spændt at se hvordan hun får kanten strikket...

mandag, juli 27, 2009

Kattens osse....

lige som alt bare lige funker... så står vaskemaskinen af!!!
OK, det var nok ligesom ventet, da den har haft lidt nøkker med at banke og larme under centrifugeringen i nogen tid.... men et brag gav den lørdag aften, og så var den færdig i motoren....
Men det skal siges den har fungeret upåklageligt siden foråret 1989...og holdt til rigtig meget vaskeri i en stor familie...saddelunderlag, flyverdragter, dyner og meget andet..... så nu er jeg på handlen for at finde en der kan matche....dvs den billigste men den bedste...For nu hober vasketøjet sig allerede op...

onsdag, juli 22, 2009

Så længe det går godt, er det ikke skidt...

Drengene har bare hygget sig gevaldigt i teltet - spiste aftesmad de selv havde varmet - ok, lavet selv - altså hældt ud af de røde dåser fra Beauvais.... og de nød det..
Igår opholdt de sig der hele dagen - vi havde besøg, og drengene hyggede sig ved bålet, som blev holdt vedlige... snobrødsdej blev bagt og aftensmaden var igen fra en rød dåse...
- men ved 20-tiden gik det galt - ved et uheld kom hunden, som de havde inde i teltet, til at bide mindstemanden i hånden, så vi vendte en tur om skadestuen i aftes... så nu er hånden bundet ind (det ville han ha') og en penicillinkur startet... så efter et bad fik drengene "lov" at sove i deres egne senge...de var bare beskidte.... men i aften vil de vist sove der igen...

mandag, juli 20, 2009

Kort ferieophold....

var vi på weekenden over... i Ribe. Var lige forbi her.... og drengene blev behørigt udstyret, og det var en stor fornøjelse for dem....
(klik på billederne -så bliver de større)
Skulle vi vælge mellem dette sted og Ribe VIkingeCenter, så blev det altså vikingecentret, som løb af med "sejren" - der var mere at se på, mere historisk - levendegørelsen var mere gennemført.
Ved indgangen stod disse tre Norner - symboler på Fortiden, Nutiden og Fremtiden, sammenholdt af tovet med knuderne.. (klik på billederne -så bliver de større)

Der var "høvlebænke" hvor der kunne - meget koncentreret - snittes pinde.... det brugte de noget tid på drengene...(klik på billederne -så bliver de større)
Kattekillinger var der en god del af - og de fandt sig en hel del bæren rundt..men skønne var de. (klik på billederne -så bliver de større)
Det mest uhyggelige syntes drengene var denne døde hest bag smedens hus...
(klik på billederne -så bliver de større)Der var også plantefarvning - og her var der nogle dunter....

Lørdagen gik med rundtur i gaderne - hvor der blev kigget på de skæve huse - hvor arkitekterne nok ikke helt havde fundet ud af vigtigheden i det visuelle omkring rette vinkler m.m.
bare se ved dette hus - der var nok omkr. 30 cms forskel ved vinduet...
(klik på billederne -så bliver de større)(klik på billederne -så bliver de større)
Ja, så var der forresten også lige koen her, som havde en 2 dage gammel kalv, en rigtig ammeko...

Hjemme igen, ja, så leger de som perlevenner.... Tomandsteltet er stillet op, parasollerne slået op og presenningen lagt over, så de hygger sig.. Aftensmaden blev indtaget på stedet - varmet over bålet i en brugt stegepande, som jeg fandt på genbrug idag. Natten skal de tilbringe der... men lad os nu lige se hvorlænge de sover der... De er ihvertfald noget opsatte på det...
- og er der så garn i Ribe.... jeps, det er der - endda meget... butikken her har da en ganske - meget - stort udvalg i alle mulige kvaliteter - og der var også en stofafd - som jeg ikke turde bevæge mig til...(lå på 1.sal) man behøver jo ikke at opsøge alle fristelser, vel...
Jeg købte dog ikke garn - men et strikkehæfte, hvor der var nogle skønne modeller i....

torsdag, juli 16, 2009

Sådan!

Radiate - My WayFinito...og super hot!!!
Mere præcist kan jeg ikke beskrive det - hvadenten det er min første udgave eller denne - så er det bare en trøje, jeg kommer til at bruge rigtig meget... og i tankerne har jeg flere på vej i andre farver - andet garn...på et eller andet tidspkt...
Hunden Lacia er bare nysgerrig - mon den vil strikke?
Bærestykket bagpå sidder fint - og "hænger" ikke så langt nede, som den første udgave - deraf erfaringen med de forkortede rækker.
Lynlåsen er syet i efter vask, men efter næste vask har lynlås og strik fundet sammen, så det falder pænere.
Hvilke erfaringer drager man sig så? - joe, at min første udgave nok er til den rigelige side - så at få anden udgave færdig i et nr mindre, som faktisk sidder meget bedre, er da en positiv erfaring - at forkortede rækker i bærestykket betaler sig for at få en god facon Samtidig gør det sig godt at tænke godt og grundigt over variationen - så der bare kan strikkes... Sidst, men ikke mindst, tusind tak til alle der har givet kommentarer og positive tilkendegivelser til mit projekt, det giver rygrad... Tak.

onsdag, juli 15, 2009

Sommerstrik...

Så blev den endelig færdig, min sommerbluse... det har holdt hårdt... Jeg er bare ikke god til at bevare gejsten, med et strikketøj, hvis jeg har trævlet en del af arbejdet op. Denne her absolut ingen undtagelse... Men den er blevet ganske ok.
Faktaboksen:
Model: Coral af HI - fra Boligliv...
Garn: Grignasco Chanson (37%viskose,37%bambus,16%hør og 10%silke)
Forbrug: 354gram
Pinde: nr. 3, 3.5 og 4.
Bemærkninger: Vil nok næste gang ændre således at jeg strikker fraoven og ned, så jeg undgår maskeopsamling langs kanten på bærestykkerne. Er noget vid i blusen, så jeg har ændret lidt.. Er dog ikke helt tilfreds med denne udgave.
Ændringer: Efter at have opdaget - hvor jeg var næsten færdig med blusen - at vidden var meget meget stor, valgte jeg at trævle op, og strikke forstykket om. Her tog jeg færre masker ud (på hver 3m,hver2m pinden ud) det har gjort at vidden foran ikke er så voldsom. Den sidder rigtig godt.
Jeg har også for at kompensere for de manglende masker taget 2x2m ud på hver 9 pind under ærmegabene. Det har givet et pænt fald. Længden er ikke fuldstændig, da jeg kun havde 7 ngl. af den lyseblå... men der er ca 1½m tilbage.
Hvis jeg laver endnu en model, så vil jeg øge det strikkede stykke før arbejdet samles med 1-2cm for at få ærmegabene lidt større. Øger man i bærstykkernes maskeantal får man bare en dybere udskæring, men det synes jeg kommer automatisk ved at det strikkede giver sig i brug...
Hot or Not...: Kunne være mere hot, men skal nok blive brugt.

Min Radiate-variation er nu helt færdig - den har fået lynlås syet i, i hånden - ville denne gang ikke sy på maskinen, da det ville give en grim kant foran. Lynlåsen var også lidt for lang selvom jeg syntes der var målt korrekt op, men så kortede jeg den til, så nu ser det fint ud. Trøjen er ihvertfald helt eminent en sommeraften på terassen... absolut et hit...
Faktaboksen til Radiate:
Model: Radiate My Way - frit efter - men med stor lighed til denne, i str. XL.
Garn: Lett Lopi
Forbrug: ca. 600g
Pinde: 5mm
Ændringer: Strikket med paneler nedefra og op. beregnet panelernes bredde ud fra originalopskriftens tal, og bærestykket strikke oppefra og ned. Panel- og bærestykket samlet med sammenstrikning ret mod ret, og det passede som fod i hose.
Der er strikket forkortede rækker på rygdelen på bærestykket, som har betydet at den ikke er så dyb i udskæringen på ryggen. Halskanten er startet med færre masker (svarende til en str M) og så taget ud så det matchede str XL. Første model jeg strikkede var en XXL men denne udgave sidder bedre og er ikke så vid og flagrende.
Jeg lavede ikke som først tænkt i min variation, lange ærmer, de korte til albuen er ganske udmærkede og fungerer fint.
Bemærkninger: hvis du ændrer måden at strikke en trøje på som ved denne, er det klogt at have skrevet ned på forhånd hvordan det bør gøres - at have regnet baglæns og have tænkt tanker om hvordan det forventes at skulle gøres. det hjælper meget....
Hot or Not: Absolut hot...
billede følger torsdag, Frida...

tirsdag, juli 14, 2009

Tirsdag i uge 29...

skal man ikke køre i Legoland... der er bare kø på landevejene, du skal stå i kø for at komme ind, for at prøve og næsten også for at komme ud igen... men det er en af sommertidens bedst besøgte dage derude... og vi mærker det i trafikken... lange lange køer på vejene om formiddagen - og igen ved aftenstide.
Min formiddag er mod al forventning gået med en køretur på motorvejen til Åbenrå, for at hente datteren, som var blevet syg hos kæresten, og vi mødtes så på halvvejen.... For egentlig skulle min formiddag gå med at bage boller og kage til svigerfars 85års fødselsdag, men nu nøjes jeg med at købe bollerne og bage en enkelt Tosca-kage...
Min Coral skulle ha været færdig i formiddag mens bolledejen skulle hæve, men det blir den så ikke, jeg mangler kun 5-6 omgange... og jeg skulle ha haft den på idag, men sådan var det så lige ikke....
Planer holder ikke altid som planer burde - men planer er til at lave om på,ikk?

onsdag, juli 08, 2009

Her er stadig folk i live på matriklen....

det er jo lige 14 dage siden sidste indlæg, men der har været nok at se til.... Dels har jeg strikket på denne her sag: Coral fra HI - og idag ville jeg lige prøve sagen her, og fandt ud af at jeg ikke har brystmål som Dolly P..., så her skal trævles op.... sikke noget hø..... strikkefastheden passer ellers fint, men det gav altså et mål på 155cm...som det er her i skrivende stund trævlet op, såleds at jeg kan få strikket forstykket igen, og med færre masker....og så kommer garnet jo til at række, for jeg har kun lige til øllet... Jeg strikker i Grignasco Chanson som jeg købte i Kbh sidste sommer..... Studenten har fået fejret huen ganske behørigt - lastbilen her kom forbi med et lad fuldt af unge glade studenter, som skulle bespises, men jeg havde ikke lavet det store til dem, da de jo fik god forplejning alle steder, så det blev "kun" til frugt i mundrette stykker og lidt tærte i små stykker samt drikkevarer.... Turen startede for den 6.30 og sluttede om aftenen ved 20 tiden - datteren kom hjem og gik direkte i seng! - fuldstændig træt og færdig...
Dagen før studentens turne, var vi på efterskolen til "store tudedag" - med en fantastisk flot gymnastikopvisning. Det var en rigtig hyggelig dag, og mindstemanden fik sagt til viceforstanderen "Vi ses om 6 år..." for han vil gerne på samme efterskole... men det må vi jo se om det holder.... (klik på billederne for at se dem større...)

Ellers er her ikke de store nyheder - Radiate variationen har ikke fået lynlåsen i endnu, da det simpelthen har været for varmt at sidde med men samtidig, har jeg ikke haft tiden.... Der har været børn der har haft ferie, og hvilken skøn ting at arbejde om aftenen, for så at kunne sove længe om morgenen samme med børnene.... samtidig har jeg valgt at skifte job efter min ferie, så der har været tanker omkring dette.



onsdag, juni 24, 2009

Jeg føler mig vildt go'!!!

Jeg har en følelse af at være skide go'.....
Jeg strikker på min Radiate - Variation.... og har skrevet begyndelsen ned... og har efterhånden opgivet at skrive mere...
I formiddags "opdagede" jeg pludselig, at længden på bærestykket ikke skulle have mere end et par omgange, så ville den være færdig og klar til at blive strikket sammen med panelerne...
Så der blev bredt ud på gulvet....
Og her sidst på eftermiddagen, startede jeg på at strikke bærestykke og panel-stykket sammen...
Jeg havde brug for en god del bordplads...
Der strikkes sammen retside mod retside...
DET PASSER TIL PUNKT OG PRIKKE MED MASKEANTALLET som jeg havde regnet mig frem til!!!! SÅ FEDT.....
Og det passede som fod i hose under ærmet...
Fuldstændigt....
Og det passede med panelerne og bærestykket... Retm.rillerne på begge stykker havde jeg fået regnet frem til at passe ud for hinanden... YES!!!!
Den har den helt rette længde.... og bærestykket, med forkortede rækker, er "hævet" på rygdelen...

De små tråde der ses i kanten forneden er mærketråde til panelerne..Jep... den passer bare så fint!!! Nu mangler jeg kun ærmerne - de skal kun være de 15-20 cm for at være færdige... Det vil nu ikke tage fantastisk lang tid at få klaret...
ellers mangles der kun lynlåsen...jeg har desværre ingen på lager der er rosa - men det findes der jo råd for. Og skulle den afkortes, ja, så har jeg efterhånden fået en del øvelse i dette...og jo, så de forbis..... ender der skal hæftes... der var nogle jeg ikke kunne undgå, men der er strikkehæftet så meget som muligt...

tirsdag, juni 23, 2009

Familiens student 2009

Så kom Ældste igennem eksamen - ikke at det var så slemt, men strengt nok, hun har virkelig givet det en skalle.... og idag kom belønningen så - studenterhuen er i hus.... TILLYKKE....
At få taget billede af hele flokken er en værre omgang - der grines og fnises så det er svært at få lige netop dét billede hvor de alle er koncentrerede om det de skal... men de sjove billeder som herunder skal der være plads til...(godt der ikke er lyd på...*G*)
Sommeren er heldigvis kommet - og håbet om at den bliver, er stort. Vejret er så fantastisk idag, at manden har nogle af sine sidste timer i den lille flyver - det er helt vindstille og helt klart.Her er mindstemanden med Laica, som synes at det er meget varmt...
Jeg er kommet rigtig langt på min Radiate-variation - bærestykket er 3/4 færdigt... det er altså svært at få striberne helt "tilfældige" - men jeg har så heller ikke brugt stribegeneratoren, da det forudsætter lige meget garn af hver farve, hvilket jeg ikke har. Men når jeg er færdig, er jeg sikker på at tilfredsheden melder sig...

onsdag, juni 17, 2009

Rigtig godt igang...

med rigtig meget på een gang....
Jeg har ofte tænkt på hvordan man farvede eget garn - og her i omegnen er der en der er meget dygtig til plantefarvning, men det er ikke liiiiigggeee mig... så da jeg så her, at der farves på livet løs, så måtte jeg lige spørge... og herunder ses så resultatet....Tak for hjælpen til Julia. Jeg fandt en rest hvid Coral(nu Peruvian Highland) (fra Filcolana) og fik det vundet op i et fed på næsten 75 g.... gennemvædet, ud og ind af microovnen, afkølet og skyllet i eddike, og nu er det så tørt....
Farvet med en god slat blå frugtfarve (hele bøtten), som har givet en meget meget flot turkis farve....som faktisk er meget pænt jævnt fordelt. (og så er det jo ikke giftigt eller lugter fælt...)
Det har givet blod på tanden - så i min næste fridagsperiode tror jeg at der skal farves garn. Jeg har noget garn på fjernlagret som godt kunne trænge til et farvepift.... men mere om det senere...
For de sidste mange fridage har gået med at få panelerne herunder færdige....
Jeg mangler kun tre paneler, så har jeg den nederste del af trøjen færdig.
Jeg har undladt den gule, da jeg ikke syntes at den matchede de øvrige farver. Jeg tror den bliver god... min Radiate-variation... ja, det er jo næsten en helt ny opskrift man får sig lavet... men intentionerne om mange notater må jeg desværre sige at det er ikke blevet til så meget. men jeg ved jo hvad jeg vil gøre.

torsdag, juni 11, 2009

Tilbage igen...

strikkepindende har travlt... igår var jeg forbi her - og det gav lige stødet til at komme igang igen..så nu er der skrevet ned hvad jeg skal gøre ved min idé - og er allerede igang.
Jeg har dog trævlet op et par gange, men det var mere fordi opslagskanten ikke matchede min forestilling om kantens udseende da det kom til stykket....Jeg er startet forneden på trøjen....og det går bare hurtigt.
Jeg strikker paneler som jeg havde tænkt mig, og det bliver egentlig meget godt - det er noget svært at beskrive hvad jeg gør, så det bliver ved stikordene....bare det stemmer med maskeantallet, når jeg skal til bærestykket...
Det er jo dér, det bliver spændende...

mandag, juni 08, 2009

Dødvande...

eller hvad kalder man det, når energien til at strikke lige pludselig er forduftet for en stund...
joe, jeg har et lille projekt igang, men de ting jeg havde planlagt at gå igang med, hænger i bremsen og kan ikke komme igang... hm, så må jeg jo vente til den kommer tilbage - energien...